Jeg fremhæver Hvalpsund til bosætning

Af: Kirsten Moesgaard(G), VestHimmerlandsListen, Stationsvej 16, Farsø

Mange interesserede var mødt op i Ullits minihal til Landsbyudvalgets vælgermøde.   Der blev stillet relevante spørgsmål til det, der vedrører landsbyerne.

Et af spørgsmålene var, hvordan vi kan fremme bosætningen i vore landsbyer og i oplandet.

Her vil jeg fremhæve Hvalpsund.

På et tidspunkt besluttede byrådet at nedlægge Plejehjemmet Hesselvang.   En meget aktiv ”Hesselvangs venner” blev utrætteligt ved med at kæmpe for det lille hyggelige sted.

Og, arbejdet kronedes med held.  I dag står der et velfungerende meget større friplejehjem, som alene står der, fordi stædige og dygtige lokale kræfter ikke gav op.

Igennem nogen tid har private arbejdet med at få gang i en kombineret privat og kommunal udstykning på arealet ved lystbådehavnen.

Målet nærmer sig, og når det er nået, vil det give en ubeskrivelig meget højere aktivitet i Hvalpsund til glæde både for bosætningen, fritidsaktiviteterne og handelslivet i byen.

 

Det er ildsjælene i en by, der skaber bosætning og udvikling.  Kommunen skal til enhver tid være ”vaks ved havelågen” og understøtte de private initiativer, som findes overalt i vores kommune.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: