FARSØ: Fodboldklubber er dybt afhængige af de ildsjæle som skaber fodbolddanmark. 

Derfor fortjener ildsjælene rundt om i landet at blive hyldet for alt deres arbejde. Lokale FUIK har derfor indstillet Rikke Øgaard til at modtage Årets Frivillig pris fra DBU.

En pris som Rikke nu har modtaget, sammen med 49 andre frivillige i DK.

-Rikke har den seneste tid været idéskaber og tovholder for en stor del af FUIKs aktiviteter, samtidig med hun både har været træner og en del af klubbens ungdomsudvalg, fortæller Kathrine Krebs bestyrelsesmedlem i FUIK og formand for klubbens ungdomsudvalg og fortsætter:

For Rikke Øgaard er der ikke langt fra tanke til handling, og FUIK er glade for at kunne indstille Rikke til en sådan pris for at vise og fortælle hende at vi sætter stor pris på det arbejde hun ligger i klubben.

Med prisen følger at Rikke og en frivillig ledsager, er inviteret i Parken af DBU for at blive hyldet i forbindelse med en landskamp.

Tidspunktet er endnu uvist grundet Covid-19, men DBU håber det bliver i starten af 2021.

Derudover får klubben et sponsorat på kr. 15.000, som kan bruges på enten udstyr, tøj, byggematerialer eller uddannelse.

e-max.it: your social media marketing partner