Vellykket DM i Modereret Knock Down Karate

FARSØ: Dronning Ingrid Hallerne var i dag rammerne for slag og spark til kroppen, i professionel stil.

Børn, unge og voksne kæmpere fra hele landet, indtog nemlig hallerne for at kæmpe om de eftertragtede pokaler, og titlen som Danmarks Mester i Modereret Knock Down Karate.

Det var anden gang, at der blev afholdt DM i Modereret Knock Down Karate, og som vært var Himmerland Martial Arts Academy i Farsø beæret over at have fået æren af at stå for mesterskaberne, hvilket også var for 2. gang.  

-I samarbejde med Dansk Kontakt Karate Organisation, Vesthimmerlands Kommune samt nogle lokale sponsorer, lykkedes det endnu engang det lokale karate klub, at få en fantastisk turnering afviklet, lyder det fra Kim Trier Larsen, Himmerland Martial Arts Academy i Farsø 

Danmarks Mesterskaberne i Modereret Knock Down Karate, bygger på regler fra Kyokushin, som er kendt som den hårdeste form for Karate. Og der var en del hårde kampe i løbet af dagen, men ikke nogen alvorlige skader overhovedet, så det er jo klart en succes. 

-Folk fra hele landet kom for at se turneringen, og allerede nu har vi efterfølgende fået en masse positiv feedback på turneringen, både fra kæmpere, coaches og tilskuere, og folk ser allerede nu frem til næste års turnering, fortæller Kim Trier Larsen.  

Himmerland Martial Arts Academy har allerede nu fastlagt datoen for næste års DM, som også i 2020 vil finde sted i Dronning Ingrid Hallerne. Samtidig kan Himmerland Martial Arts Academy afholde sit 10 års Jubilæum.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: