GATTEN: Der blev sendt ekstra pæne tanker til vejrguderne i dag, for der var strålende smukt solskin fra start til slut ved Himmerland Golf Klubs turnering

Eva Solo/Kop&Kande Cup. Humøret var også højt fra start hos de 88 deltagere, der efter et solidt morgenmåltid kunne drage til samlet start på Backtee Course. Backtee Course er banen, hvor Made In Denmark blev spillet i maj, og greenkeeperne havde i samråd med dagens sponsor, Jørgen Højrup ’Kræmmeren’ Jensen, valgt at forkæle deltagerne ved at placere flagene, hvor de stod, til finalerunden ved selvsamme Europa Tour-turnering. 

Spillerne var fordelt i fire antalsmæssigt lige store rækker - A-rækkespillerne dystede i slagspil og de øvrige i stableford og alle var sikre på, at få sig en præmie, for som startgave til alle deltagerne var en rabatkupon til brug i Kop&Kande. Og rabatsatsen – ja, den afhang af spillernes resultater på dagen! Præsteredes eksempelvis 28 point, så ville man kunne opnå 28% i rabat. Endnu en grund til at være ekstra skarp derude denne dag.  

Fine scores kom i hus og Jørgen Højrup fra Kop&Kande i Farsø og Aars, fordelte med underholdende anekdoter de flotte præmier til deltagerne

 

e-max.it: your social media marketing partner