FARSØ: På Aars Svømmeklubs generalforsamling sidste mandag kunne formand Jimmy Krøier Sørensen fortælle om en stor fremgang af svømmere i Farsø. 

-Aars Svømmeklub er kommet godt fra start i Farsø Svømmehal, hvor vi nu har 28 hold og dobbelt så mange svømmere, som da vi startede i Farsø. Det er dejligt, at det især er klubbens børnehold der er vokset i Farsø, bl.a. tilbyder vi nu babysvømning både onsdag og søndag. Det betyder, at endnu flere børn i Farsø og omegn får lært at svømme, og så håber vi, at det påvirker andre børn til at starte i svømmeklubben, lød det fra Jimmy Krøier Sørensen. 

Der er også taget godt imod vore mange nye motionstilbud til unge og voksne i Farsø – holdene er dog ikke fyldt op, så kom og prøv hvis du trænger til god motion.

De nye hold er FloatFit, hvor balancen kommer på prøve, når der skal dyrkes fitness på de såkaldte AquaBase.  AquaSpinning, hvor cykling i vand suppleres med fitness øvelser på cyklen. Aqua Circle, hvor der bl.a. benyttes Kettle Bells, vandtrampoliner og stepbænke. Seniorsvømning for dem på +60, hvor programmet står på svømning, lidt vandgymnastik samt socialt samvær. Vandtilvænning, for vandskrække der ønsker at blive fortrolig med vandet. Super Teen for unge er et hold med struktureret leg og konkurrencer, remsede Jimmy Krøier Sørensen op blandt de 28 hold.

e-max.it: your social media marketing partner