FARSØ: 7C fra Farsø Skole havde kæmpet sig hele vejen til Skole OL’s finale i Atletik – de tog guldet i bedste kampråb!.

Flot 20. plads
Skole OL-finalen fandt sted forrige fredag på Ceres Park og Arena i Aarhus, hvor op mod 12.000 elever deltog. 7C fra Farsø Skole var klar til at give den hele armen, da de kæmpede om OL-guldet i Atletik. Det blev til en samlet 20. plads ud af flere hundrede deltagende klasser og skoler. 

-Vi glædede os rigtig meget til Skole OL Finalen og det var kanonsjovt. Vi havde forberedt os godt, og hele 7 årgang var taget afsted for støtte op og vi havde alle en super dag, siger Rudi Møller, idrætslærer på Farsø Skole. 

Vandt guldet for bedste kampråb
Udover de forskellige olympiske discipliner – var der også en ekstra dyst om at lave det bedste kampråb og her løb Farsø Skole med sejren og guldet. 

-De var mega- seje til at heppe, og at de så vandt for bedste kampråb, gør kun en superstolt, fortsætter Rudi Møller.

Fællesskab, færdighed og fairplay
Skole OL er baseret på de tre børneolympiske værdier: fællesskab, færdighed og fairplay.

-Alle 3 er vigtige værdier i at skabe et fantastisk miljø på skolen. Det betyder meget at kunne skabe et fedt miljø på årgangen, hvor fællesskab og samarbejde er med til at give god trivsel og læring, slutter Rudi Møller.

e-max.it: your social media marketing partner