GATTEN: Når enden er god er alting godt! Og turneringssæsonen i Himmerland Golf Klub endte ganske fortrinligt – både hvad resultater og vejrlig angik.

De 55 deltagere i turneringen Rosendahl/Kop&Kande Closed Season i søndags kunne i hvert fald spille Garia Course i fint tørvejr – de mange truende vejrudsigter til trods.

Dagen bød på kaffe under spillerregistreringen og fra halfway house ved 7./12. tee kunne spillerne nyde godt af varme drikke og lune æbleskiver ad libitum. Om det var den direkte årsag til de fine resultater, skal vi lade være usagt, men sponsor fra Kop&Kande i Farsø og Aars, Jørgen Højrup ’Kræmmeren’ Jensen, havde masser af rosende ord og lune anekdoter med på vejen til de præmierede.

A-rækken:1. Steven Grenaa 40 point HCP 7,8, 2. Jørgen Højrup Jensen 40 point HCP 12,8 – sponsor videregav straks sin præmie som tak til turneringslederen, 3. Leif Bjørn Nielsen 38 point4. Claus Pedersen 37 point. B-rækken: 1. Jes Dalsgaard 38 point, 2. Jan ’Lune’ Carlsen 35 point HCP 19,2, 3. Brian Otte 35 point HCP 40,0, 4. Thyge ’Sam’ Samuelsen 34 point. Der blev dystet om at komme ’Nærmest Pinden’ på alle banens seks par 3 huller: Hul 6: Steven Grenaa 0,84 m,

Hul 8: Jørgen Højrup Jensen 6,33 m – igen videregav sponsor sin præmie. Denne gang til Camilla i tjenerstaben som tak for god service. Hul 11: Frederik Christensen 3,74 m, Hul 13: Steven Grenaa 5,52 m, Hul 15: Mathias Fogh 1,74 m, Hul 17: Mads Lundgaard Christensen 0,29 m

 

e-max.it: your social media marketing partner