Frederik er Danmarksmester i motocross

GEDSTED: I weekenden kunne 13-årige Frederik Sadolin Pedersen træde øverst på skamlen ved DM i motocross, som blev afholdt i Rønde på Djursland, arrangeret af Ungdomsringen. 

 Frederik vandt i klassen 50CC og det er foreløbigt kronen på værket efter at han har kørt ubesejret i år. 

Nu følger de Jyske Mesterskaber, hvor han også håber at klare sig godt.  

Frederik startede med at køre motocross som fireårig og kørte sit første løb som otteårig. Dermed har 13-årige Frederik fra Gedsted allerede stor løbserfaring som altså nu har ført til guld i DM.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: