HVALPSUND: - Jeg har en check med på kr. 10.000 kr. til den der laver hole in one i dag. Sådan lød det fra Torben Pedersen fra Jysk Pension, da der blev budt velkommen til klubmatchen forrige søndag i Hvalpsund Golf Club, med Jysk Pension som matchsponsor.

Matchen blev afviklet som stableford match i to rækker. Sideløbende, blev der samme dag afviklet klubmesterskab i Hvalpsund Golf Club. 

Desværre havde ingen af de mange golfspillere heldet med sig, så hole in one checken på de 10.000 kr. blev desværre ikke indløst på denne skønne sensommerdag i Hvalpsund.

A-rækken blev vundet af Bodil Degn (34 point) foran Frits Ebbesø (33 point), mens tredjepladsen gik til Ole Rieks (33 point). Fjerde- og femtepladsen gik til henholdsvis Ernst Hansen (32 point) og Kirsten Holm Nielsen (31 point).

I B-rækken tog Torben Tonnisen førstepladsen (33 point) og henviste Harriet Ebbesø (31 point) til andenpladsen, mens Herdis Møller (31 point)  blev en flot nummer tre. De sidste to placeringer gik til Hanne Fisker (31 point) og Karen Møller (30 point).

I konkurrencen om nærmest flaget var Kirsten Holm Nielsen tættest på ved hul 7, mens Gert Hosbond tog nærmest flaget præmien på hul 15. Der var ingen af de øvrige golfspillere der formåede at ramme greenen på hul 3, 11 og 17.
 

Længste drive på hul 5 blev slået at Thorkil Skals hos herrerne, mens Else Mortensen slog længst blandt alle damerne.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner