FARSØ: Tennis er igen i fremgang – og det skyldes ikke mindst Wozniacki-effekten. 

Derfor var Farsø Tennisklub sammen med 233 andre tennisklubber i l dag gået sammen om Tennissportens Dag for at vise at tennis er en god sport og motionsform og er for alle uanset om man vil spille for sjov eller spille i konkurrence.

Farsø Tennisklub benyttede samtidig dagen til at slå sæsonens første slag på de nyrenoverede baner, som netop har få lagt og tromlet 3 tons nyt rødt grus på. . Og endnu en gang kunne man fastslå, at de tre baner ud over, at være i tip-top stand også er blandt landets flottest beliggende, ligesom golfbanen i Hvalpsund er det for golfspillere.

Og netop omgivelserne fornemmer man gør noget ekstra for tennisspillerne på bannerne i Farsø Søanlæg. Ud over træernes læ for boldene, så gør fuglenes kvidren i trætoppene også noget særligt for spillet.

Men det er ikke ensbetydende med at bolden ikke får et ordentligt slag over nettet når modstanderen på den anden side indbyder til det.

Formand Niels Frede Bertelsen mener at banerne og forholdene i Farsø Søanlæg også kan tiltrække ”en Wozniacki”, hvis en sådan findes i Farsø. Men også familier med fælles interesse for tennis, som kan spille imod hinanden. Familiemedlemskaber er netop det seneste tiltag som tennisklubben – så at sige har slået et slag for. Og det har givet ekstra medlemmer.

Men formanden vil heller ikke undlade at fortælle, at fire herrer med godt styr på bold og ketcher netop har meldt sig ind i klubben for stille op i serie 1 for Farsø Tennisklub.

Altså med andre ord er de bredde i Farsø Tennisklub, men det skal da ingen hemmelighed være, at klubben godt kan ønske sig flere ungdomsspillere.

 

Et af lokkemidlerne kan være en boldmaskine til træning og teknik, hvilket også betyder man kan træne med sig selv, hvis makkeren ikke kan. En sådan boldmaskine og egne klubdragter er tennisklubben lige nu ved at finde finansiering af.  

e-max.it: your social media marketing partner