9. klasse tilbage på Farsø Skole

FARSØ: Tirsdag morgen ringede det ind til time på Farsø Skole for 2/3 dele af 9.klasses eleverne.

En skoleklokke som de ikke har hørt i over 2 måneder, da de har været henvist til virtuel hjemmeundervisning.

Der var dermed glade gensyn, og glæde over at kunne møde ind på skolen igen til undervisning.  

Kun få dage til at planlægge
Meldingen om at alle afgangselever i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser i Nordjylland og Vestjylland kom midt i vinterferien. Der var således lidt der skulle forberedes og planlægges inden eleverne kunne vende tilbage.

Fordeling af eleverne
Skoleleder på Farsø Skole, John Andersen havde først og fremmest en fordeling af eleverne der skulle gå op, for ikke alle elever må møde ind på en gang. Fra ministeriet lød retningslinjerne på 50% fremmøde  mens den anden halvdel fortsat har fjernundervisning, og så byttes der i næste uge.

Skiftevis på skolen og derhjemme
-På Farsø Skole er der 3 klasser på 9. årgang, og det mest hensigtsmæssige er at lade de 2 klasser starte op nu i denne uge. Det svarer til 42 elever. I næste uge byttes der, så den 3. klasse kan møde ind på skolen. Det drejer sig om 24 elever. Sådan veksler klasserne så mellem fremmøde og hjemmeundervisning i den næste tid, fortæller John Andersen.

Kræver ny skemaplanlægning
-Dette vekselsystem mellem fysisk fremmøde på skolen og hjemmeundervisning kræver naturligvis en del af såvel elever som lærere. Det kræver en ny skemaplanlægning. Vi har valgt at gøre det på den måde, at når eleverne møder ind på skolen så modtager de klasseundervisning i hovedsagelig de fag de skal op til eksamen i om nogle måneder, såsom dansk, engelsk og matematik. Der er skriftlige prøver i maj og mundtlige i juni.

Men også naturfag vil være på skemaet, da de kun er mulige at gennemføre på skolen. Det kan være kærkomment i forbindelse med det projektarbejde, som der skal laves som hjemmestudie i de uger, hvor de ikke kan møde ind på skolen. Når der laves projektarbejde derhjemme kan eleverne komme i kontakt med skolen og deres lærere, der kan give virtuel vejledning.

Egen indgang – eget udeareal
John Andersen har også skullet tilrettelægge nogle praktiske forhold på skolen.

Ligesom indtil juleferien vender eleverne tilbage til de restriktioner som de kender. Det vil sige at klasserne har egen indgang og eget udeareal. Selvom to klasser møde ind i denne uge, så må de ikke blande sig på tværs af klasserne. 

Test 2 gange om ugen
Eleverne vender også tilbage til de sammen hygiejnekrav, men nyt er det, at de testes to gange om ugen.

-Fremmødte elever og lærere vil blive tilbudt test 2 gange om ugen, som vi kraftigt opfordrer til, så alle kan føle sig trygge, fortæller John Andersen.

Testene vil blive foretaget på mandage og torsdage og udført med de såkaldte næsetest.                                  

-Vi er blevet sat i udsigt, at det blive de milde test, hvor vatpinden ikke skal så langt op i næsen, siger John Andersen. 

Ud over 9. klasse så vil også elever over 12 år i specialklasserne og modtageklasserne blive tilbudt to ugentlige test. Det samme gælder lærerne.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: