SuperBrugsen Farsø lukker

FARSØ: ”Efter flere år med udfordret drift lukker SuperBrugsen Farsø. Det forventes at ske i begyndelsen af marts næste år”.

Denne besked er onsdag middag meldt ud i en pressemeddelelse fra Coop, som ejer Super Brugsen.  

-Trods en stor indsats fra medarbejdernes side må vi desværre konstatere, at butikken ikke har udsigt til at vende udviklingen, så den kan komme i økonomisk balance, siger konstitueret kædedirektør Jesper Gottschalck, SuperBrugsen.

Men Coop vil fortsat være stærkt til stede i Farsø. Den nuværende fakta-butik vil blive bygget om til koncerns nyeste koncept, Coop365, som i øjeblikket testes med stor succes 15 forskellige steder i Danmark. Det er en butikstype, der lægger sig mellem fakta og SuperBrugsen. Udvalget er væsentligt større end i fakta, priserne væsentlig lavere end i SuperBrugsen (på niveau med de billigste discountbutikker).

SuperBrugsen har ca. 25 medarbejdere. Coop vil gøre, hvad man kan for at finde job til dem andre steder i Coop-familien, siger Jesper Gottschalck og fortsætter:

Den vil fungere helt som normalt de kommende måneder med det normale sortiment og tilbud. Først omkring 1. marts 2021 vil der blive skruet ned.

Uddeler Mathias Korsbæk og personalet i Super Brugsen Farsø fik overbragt den triste besked i mandags.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: