Kultur- og fritidslivet lukkes midlertidigt ned

VESTHIMMERLAND: Efter regeringens skærpede restriktioner for bl.a. Vesthimmerland frem til den 3. december er al kultur- og fritidsliv i Vesthimmerland, herunder idrætten, lukket ned.

Det betyder at alle indendørs og udendørs kulturinstitutioner, herunder museer, teatre, biografer, biblioteker (med undtagelse af ind- og udlån for forsknings- og undervisningsbrug), aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet, musik- og kulturskoler er lukket ned for offentlig adgang. Det samme gælder øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Det samme gælder lokaler, hvor der udøves idræts- og fritids- og foreningsaktiviteter, herunder idrætshaller, spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler lukkes for offentlig adgang. Dette gælder kun indendørsarealer de pågældende steder.

Foreningsaktiviteter er lukket ned, dog kan der afholdes idræts- og foreningsaktiviteter udendørs under hensyn til forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer. Dette gælder også for aktiviteter for børn og unge under 21 år. Lokaler kan ikke benyttes, og man skal derfor komme omklædt.

Fra Vesthimmerlands Kommune lyder det:  -Vi forventer naturligvis, at alle frivillige foreninger (idrætsforeninger, aftenskoler, korps, idebetonede, samråd, frivillige sociale mfl.) og faciliteter følger de gældende restriktioner.

Restriktionerne betyder også, at medarbejderne i Kultur- og Fritids forvaltningen fortsat er hjemsendt. Det betyder ikke, at arbejdet lukker ned – alle medarbejdere kan fortsat træffes på mail og telefon.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: