HVALPSUND: På Herregårdenes Dag åbner slotte og herregårde over hele landet for publikum for dermed at skabe fornyet bevidsthed om herregårdens spændende kulturarv.

Blandt de 35 slotte og herregårde i Danmark der deltager i dagen finder man lokale Herregården Hessel.

Her vil der være rundvisninger ligesom man kan møde flere af Hessels laug, der udøver de gamle håndværk man fandt på landet i gamle dage.

-På søndag bliver en hverdag på Hessel med lidt flere ting på programmet, fortæller museumsleder Bodil Jakobsen.

Selv vil hun stå for en guidet rundvisning i Hessels bygninger to gange i løbet af dagen. Her vil man få Hessels spændende historie som stammer tilbage til 1391.

Et andet programpunkt vil være smagsprøver på hjemmelavede kryddersnapse ved Bodil Nymark.

I Hessels køkken vil der dufte af nybagte småkager, bagt i brændekomfur, som der vil være smagsprøver på. Også Hessels hjemmelavede studespegepølse vil være til salg denne dag.

Se annoncen for Herregårdens Dag her

e-max.it: your social media marketing partner