Høstdag blev til Høstværksted – FOTOS

HVALPSUND: Sidste år i forbindelse med den populære høstdag på Herregården Hessel, slog rekord med både antallet af traktorer, der deltog i et rekordforsøg

men ikke mindst slog man også besøgsrekord. Aldrig havde så mange været på Hessel til høst.

 

Anderledes så det ud i år. Grundet Corona-restriktioner var høstdagen først udset til helt at blive aflyst. Men for få uger siden, synes man alligevel på Hessel, efter at have haft god succes med de historiske værksteder sommeren igennem, at der også skulle arrangeres et høstværksted. Altså i en anden form og andet omfang end den kendte høstdag.

Der blev dog stadig høstet på marken i begrænset omfang. Det betød at gæster kunne prøve at slå kornene af med plejl og rense kornene fra aksene i en renser. Herefter kunne kornene males i en melkværn. Mange fik også prøvet at binde neg. Alle aktiviteter skete med kyndig hjælp fra laugene på Hessel. 

På Hessels gårdsplads fandt man køkkenpiger i gang med at henkoge og lave saft og syltetøj. I køkkenet blev der bagt Hesselbrød.  Desuden var snapselauget og mejerilauget på plads. I Hessels lade fandt man Vesthimmerlands Biavlerforening i gang med af presse honning – altså ikke slynge honning, som man ellers ville tro. På den måde fik Høstværkstedet fokus på den mange slags høst, såsom frugt, urter, honning – og naturligvis korn, som på denne tid af året blev gjort klar til vinterens forråd.

-Jeg er sikker på, at mange af de ting og erfaringer vi får i dag kan bruges til næste års høstdag, som vi alle håber kan blive afviklet i en mere normal form, siger museumsleder Bodil Jakobsen.

For det var anderledes at komme på Hessel denne dag. Ved indgangen blev man instrueret om reglerne på Hessel og at området var inddelt i flere aktivitetszoner, for at sprede de besøgende.

Dette forløb uden problemer, men der blev heller ikke slået besøgsrekord på denne dag, den sidste dag i sommerferien, men til gengæld blev man mange erfaringer rigere.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: