Farsø Mejeris historie

FARSØ: I denne uge væltes 132 år gamle mure, da Farsø Mejeri, opført i 1888 rives ned.

Hvis mure kunne tale, siger man. De fortjener at tale, for Farsø Mejeri har været en stor og betydelig virksomhed for Farsø og egnen gennem flere generationer.

Her bringes historien om mejeriets udvikling og senere afvikling i hovedtræk. 

Informationerne stammer fra S. Bugge Veggers bog Mejeriet i Farsø – gennem 100 år som udkom i 1988, og fra artikler i Farsø Avis efter den tid.    

***

Farsø Mejeri opstod på baggrund af andelsbevægelsen, og mejeriet var langt fra det eneste mejeri, der blev opført i 1888. Det gjorde 247 andre andelsmejerier landet over også. Begrundelsen for at oprette mejeriet var primært at medvirke til bedre økonomiske forhold for egnens landbrugere.

Også Johannes V. Jensen, der var 15 år i 1888 husker mejeriet opførelse som han beskriver i sin beretning om Graabølle(som han brugte som stedbetegnelse for Farsø) i 1910. ”Det hele går tilbage til Andelsmejeriet. Jeg husker tydeligt en Dag for 25 års siden, at jeg bemærkede et Læs Mursten, der var blevet stablet op på den bare Mark lige inden for Landevejsgrøften et Sted Sønden i Byen”.

Det blev bestemt, at mejeriet skulle have facade mod Nibe-Hvalpsund landevejen. Dampskorstenen skulle være ved mejeriets sydende og bygningen skulle være 33 alen lang, 16 alen dyb. Huset skulle tækkes med skiffersten, og i mejeribygningen indrettes foruden et smørkammer, tillige bolig for mejeristen: 3 værelser, køkken og spisekammer. Til eventuelle medhjælpere indrettes værelser på loftet. Bestyrerboligens stue måtte i øvrigt tjene både som folkestue og regnskabslokale. Ved østsiden ag bygningen blev der opført et halvtag til køreport, en stald og plads til brændsel(kul)

Og Johannes V. Jensen fortsætter i sin Himmerlandshistorie om Graabølle med at tegne et billede af den mand, som nok frem for nogen tog initiativet til stiftelse af et mejeri i Farsø, gårdejer og rigsdagsmanden Jens Vestergård, Gøttrup. Jens Vestergård var også initiativtager til sygehuset i Farsø og at banen kom til Farsø.

Jens Vestergaard blev også den første formand for Andelsmejeriet Fælleslykke fra 1888 til 1904.

10.september 1888 startede ”Andelsmejeriet Fælleslykke” sin virksomhed på Søndergade i Farsø. Her tog dampmaskinens svinghjul sine første omdrejninger og den første mælk blev indvejet. De første tre dritler smør skulle sendes til tre udvalgte grossister og smøreksportører, der skulle afgive tilbud på overtagelse af mejeriets fremtidige smørproduktion. Størstedelen af smørret skulle eksporteres til England. Det blev afsendt i dritler.

.

Mejeriet havde fra start af 64 faste leverandører. Leverandørerne var forpligtet til at levere al den mælk som produceredes af deres malkekøer, med undtagelse af det som bruges i egen husholdning.

Ifølge vedtægterne skulle mejeriet sørge for både vogne og spande til transporten af mælken fra leverandørerne.

A.K. Larsen fra Gierskov ved Otterup på Fyn blev Fælleslykkes første mejeribestyrer. Lønnen blev ansat til kr. 1.000 + ¼ af det som kommer ind over topnoteringen for smør, dog således sikret at den faste løn vil være min. 1.300 kr. Hertil kom så yderligere for ostelavning i større portioner. Mejeribestyreren måtte tage skummetmælk til husholdningen samt en pægl fløde dagligt – og i øvrigt frit brændsel. Han skulle også selv antage og aflønne de fornødne folk.

I 1902 udvides mejeriet første gang. Der tilbygges 8 alen til bygningens nordlige gavl, og mejeribestyrerens lejlighed indrettes her, hvorefter hans hidtige værelser inddrages til mejeriets brug og ombygges. For at kunne gennemføre udvidelsen er det nødvendigt at købe en skæppe land. Der bliver endvidere indkøbt en ny dampkedel og flyttet rundt på indretningen således, at aflæsning og pålæsning af mælkespandene fremtidig kommer til at foregå fra vestsiden, hvor der bygges en perron.

I 1904 udvides leverandørkredsen med kobesætninger fra Strandby området, der hidtil har leveret til Bjørnholm mejeri. I 1908 trækker Strandby området sig igen for at bygge sit eget mejeri i Strandby. I 1909 udtræder også leverandørerne fra Foulum, Ullits og Stistrup for at bygge deres egne mejerier.

I 1910 åbnes der for detailsalg af mælk i Farsø by og der anskaffes en vogn til byhandlen.

Den 10. september 1913 festliggøres 25 års jubilæet på hotellet. Første verdenskrig med rationeringer er en hård tid for mejeriet men i 1920 meddeles det, at man er ved at vende tilbage til normale forhold.

I 1924 slår lynet ned i skorstenen og den beskadiges helt til soklen. Der opføres derfor en ny skorsten ved siden af den gamle, 35 alen høj.

I 1929 udvides mejeriet igen. Bestyrerens bolig inddrages i mejeriet og i stedet opføres der en ny bolig til bestyreren nord for mejeriet. Endnu en udvidelse af mejeriet finder sted i 1937. Det stærkt ombyggede mejeri var nu ikke blot en tidssvarende bygning, hvori der kunne produceres førsteklasses mejeriprodukter ved en moderne rationel forretningsgang. Det fremstod også som et typisk dansk andelsmejeri i lighed med hundreder af andre mejerier.

I 1933 går mejeriet over til at tappe konsummælk på flasker og der anskaffes såvel flasker som flaske-tappe anlæg. I 1938 fejres 50 års jubilæet på Farsø Kro med 245 deltagere.

I 1958 gik man fra dampmaskine til vekselstrøm. Samme år tages et nyt osteri i brug. I 1960 bliver naboejendommen mod syd, tilhørende slagter Liengaard overtaget og her indrettes folkestue og kontor. Der sker i disse år en del udskiftninger af udstyret på mejeriet. Der opstilles transportbane til mælkespandene og en ny stålkærne. Også en vakkumopvarmning, en flødetragt og et nyt pladeapparat hører til nyanskaffelserne ligesom en smørpakkemaskine.

Den 10. september 1963 kan mejeriet fejre 75 års jubilæum. Dagen forinden fik en festlig optakt, idet spejderne i Farsø aftenen i forvejen havde pyntet mejeriets bygning med guirlander og flag, ligesom der blev rejst en flot æresport over Søndergade. Ved jubilæet var der åbent hus så alle kunne se mejeriet i drift, men ligesom ved de forrige jubilæer blev det også fejret på hotellet.

I 1967 påbegyndes afhentning af mælk med tanklastbiler. I slutningen af 1960’erne afløser mælkekartoner mælkeflaskerne.

I 1970 drøfter mejerierne i området et samarbejde eller sammenlægning, inspireret af kommunesammenlægningen til Farsø Kommune samme år. På et møde i efteråret 1971 beslutter andelsmejerierne i Vester Hornum, Vestrup, Foulum(Ullits) og Fælleslykke i Farsø at gå sammen i Mejeriselskabet Vesthimmerland. Strandby Andelsmejeri er ikke med i sammenslutningen.

De små mejerier nedlægges efterhånden og al drift samles i Farsø. I 1979 foretages en større ombygning. Smørkølerummet kan ikke længere rumme den producerede mængde. Ostelagerene er uhensigtsmæssigt indrettet og desuden mangler der en kantine. Lokale håndværkere går i gang.

Konsummælkeproduktionen på Farsø Mejeri indstilles i 1980. Samme år indledes et samarbejde med Raastedbro Andelsmejeri. Dermed starter produktionen af Mozarella ost i Farsø i 1981.

Med Mozzarellaproduktionen er mejeriet godt på vej ind i industrialiseringen og det gamle andelsmejeri ligger ligesom langt bagude.  

I 1982 bliver der indvejet det hidtil største kvantum mælk, nemlig 42,5 mill. kg og smørproduktionen er ligeledes den hidtil største med 2.139 tons. Osteproduktionen udgør 431 tons, heraf er de 208 tons Mozzarella.

Blot 2 år senere i 1984 indvejes der 46 mill kg mælk Smørproduktionen er på over 2000 tons, 780 tons ost, heraf er de 680 Mozzarella. Mozzarella osten skæres nu i strimler og pakkes i 227 gr. forbrugerpakninger.

Med De Amerikanske Styrker i Tyskland som fast aftager af 40.000 poser 340 gr. Mozzarella hver 14. dag, investeres der 1. mio. kr. i en ny pakkemaskine, der også kan veje og rive osten. Kort tid efter investeres der også i et pasteuriseringsanlæg til 550.000 kr.

Spildevandet fra mejeriet tiltager grundet den øgede produktion. Dette løses ved at mejeriet overtager Farsø Kommunes gamle rensningsanlæg ved Røjbækvej. Samtidig bliver anlagt kørevej fra Røjbækvej ind til mejeriet. Vejen får naturligvis navnet Mejerivej og bliver nu benyttet af tankbilerne, fremfor fra Søndergade.

I 1985/86 arbejder mejeribestyrer Fink også med at finde frem til andre oste, som der kan satses på som sideløbende produktion. Man finder frem til en Brieost, som der i 1987 produceres 500 kg. af

Midt i denne periode hvor osteproduktionen er stærkt stigende, og hvor man eksportørernes hjælp er ved at bygge salgsarbejdet op, må formanden i sin beretning i 1986 med beklagelse meddele at det firma, Boel Food, som Farsø mejeri hidtil havde benyttet ved sine produkter var blevet opkøbt af Mejeriselskabet Danmark. Fronterne i den bestående magtkamp mellem de store mejeriselskaber er derved trukket op. Mejeriselskabet Vesthimmerland vælger dog, at gå enegang, at forblive selvstændig og opbygge sit eget salgsapparat i EF-landene og Sverige. TREDAN er mejeriselskabets nye varemærke, som påføres alle de produkter, der udgår fra Farsø.

Den øgede produktion kræver plads. Der opføres 1.700 m2 rødstensbyggeri bestående af flere haller der skal rumme fremtidens produktion. Det nye byggeri og de gamle mejeribygninger forbindes med en stor forbindelsesgang. Ud over lager bruges nybyggeriet i først omgang til pakkeri, kølerum, fryserum og emballagerum. Senere tilbygges osteri, saltningsrum og velfærdsbygning.

Det koster 8.mio. kr. hvortil kommer jordtilkøb. Der hjemtages diverse tilskud og egnsudviklingsmidler. Fra Egnsudviklingsdirektoratet modtager man hele 1,5 mio. kr., hvilket må betegnes som enestående.

Byggeriet påbegyndes i juli 1987.

Det er ikke uden grund, at den initiativpris, som Farsø Erhvervsråd hvert år overrækker til en lokal virksomhed, netop i 1987 går til Mejeriselskabet Vesthimmerland. Ved overrækkelsen udtaler Erhvervsrådets formand, at netop Mejeriselskabet Vesthimmerland gennem de sidste år har gjort en helt ekstraordinær indsats, der kan udtrykkes med ordene ”Bevarelse og udvikling”.

I 1988, i mejeriets 100 år, er det på sit højeste. Nybyggeriet tages i brug.

I 1996 ophører mejeriet sin selvstændighed. Det opkøbes af MD Foods og fortsætter sin produktion af Mozzarella. MD Foods ændrer navn til Arla Farsø.

Mejeriet har produceret op til omkring 9.000 tons Mozzarella om året, men i 2001 er produktionen dalet til knap 4.000 tons.

Som en del af en strategi- og strukturplan for Arla Foods, vedtages det at lukke Farsø Mejeri og en lang række andre mejerier med virkning fra 1. september 2002. Mozzarella produktionen rykkes til Rødkjærsbro Mejeri og 37 medarbejdere i Farsø mister dermed deres arbejde. De får dog ansættelse på andre mejerier. Nogle følger med til Rødkjærsbro men de fleste får ansættelse på Bislev Mejeri.

Mejeribygningerne står ubrugte hen, indtil det lykkes Arla Foods at sælge mejeribygningerne til Nipe Invest ApS, Hjallerup, som overtager bygningerne den 1. maj 2005. Mejeribestyrerboligen og kontorbygningen mod Søndergade bliver solgt fra. Det samme gør et fritstående lagerhal. Mejerbygningerne bliver tømt for inventar og mejeriet får en anden status som salgs- og erhvervslokale. Selv etablerer Nipe Invest Mejerigårdens Lagersalg med bl.a. møbler og andre partivarer der stammer fra nedlukkede butikker, grossister og producenter.

Nipe Invest er i kontakt med flere kædeforretninger i håbet om at etablere et nyt butiksområde i Farsø, hvor hver butik kan få 1.000 butikskvadratmeter med tilhørende lager og p-pladser. Forhandlingerne løber dog ud i sandet. Det samme gør intentionerne om et legeland. Omkring den oprindelige mejeribygning ved Søndergade er der tanker om butikker i stuen og lejligheder på 1. sal. Det bliver dog derved.

Mejerigårdens Lagersalg mister også efterhånden interesse, går konkurs og overtages af en kreditor i Esbjerg, der ikke finder anvendelse for bygningerne.

I 2008 melder Himmerlandskød fra Aalestrup sig på banen, for at købe den nye del af mejeribygningerne for at bruge dem til opskærervirksomhed. Den del bliver købt, mens resten af mejeribygningerne forfalder år for år.

I 2018 indleder Vesthimmerlands Kommune forhandlinger med ejeren fra Esbjerg med henblik på at rive de gamle bygninger i forfald ned. I 2019 går handlen i orden, og nu efter nedrivning her i juli 2020, vil der blive etableret p-pladser til brug for det nærliggende Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, der netop er blevet udvidet og mangler p-pladser.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: