HAUBRO I Sneglehuset i Haubro er der sket meget i Corona-tiden. Opstarten er gået godt og der er tænkt mange kreative tanker i en anderledes hverdag.

I børnehaven Sneglehuset har børn og personalet fordybet sig I at lave en pilehytte. Noget der for alle har været et meget spændende projekt. Først er pilen blevet fundet ude i den omkring liggende natur, derefter klippet og trukket hjem og så skulle der graves og plantes pil.  Pilen blev studeret for de skulle også vende rigtig når de skulle plantes.  Der skulle vandes, noget de små ”ingeniører” har arbejdet hårdt på. 

Børnene har vist stort engagement omkring vandingen og hele projektet og de vander pilen, ved at bruge rør og grave render så vandet kunne løbe ned til pilen. Børnene er så optaget af at vande og passe på deres nye pilhytte, som de glæder sig til at kan tage i brug, når pilen har fået godt fat. Pileprojektet har været så interessant, at børn og forældre gerne hjælper til i weekenderne med at vande og aften/weekend gåturen går også ofte omkring Sneglehuset for at studere projektet.

 

e-max.it: your social media marketing partner