Johs. V. og Thit museum glæder sig til at åbne

FARSØ: Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet skulle egentlig have været åbnet for sæsonen for halvanden måned siden. Sådan kunne det desværre ikke blive grundet Corona situationen.

Men nu øjnes der lys forude. Senest 8. juni – eller måske før hvis fase 2 genåbningen af Danmark udvides, kan det fælles museum for Farsøs to berømte forfattere og bysbørn, slå dørene op til en særudstilling med navnet ”Forfatter på vej”  

-Vi glæder os til at åbne, siger museumsleder Peter Hørup og fortsætter:

– Men vi lever også i en anden verden end for 3 måneder siden. Vi skal indrette os efter anvisningerne i denne Corona tid. Selvom vi har fået betydelig større lokaler, så er vi nødsaget til at dele grupperne op når de besøger os. Men det er heldigvis ikke noget problem, for det har vi også været vant til tidligere. Det betyder, at man denne sommer helt sikkert vil se flere udendørs guidninger og foredrag ved eksempelvis mindestenen, Farsø Kirke, søen m.v. som alle er relateret til de to forfattere.  

Men det harmonerer meget godt med det, som vi som medlem af digterruten, i forvejen var ved at planlægge, siger Peter Hørup. 

Han fortæller også, at de arrangementer som skulle have fundet sted på museet her i foråret er ikke aflyst men derimod er skubbet til efteråret for størstedelens vedkommende.   

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: