Is til hele skolen

VESTER HORNUM: I Vester Hornum fejres de store begivenheder. I dag var hele Vester Hornum Skole og Børnehave samlet for første gang i ni uger, efter af Corona pandemien sendte dem hjem midt i marts.

Det synes den lokale købmand Michael Frederiksen skulle fejres. Derfor troppede han mandag formiddag op med en kæmpe kasse flødeis til alle elever og personale.        

-De blev overrasket og meget glade, fortæller Michael Frederiksen, der sammen med skoleleder Rolf Sanderhoff, gik fra klasselokale til klasselokale for at glæde eleverne.     

-Vi har et rigtigt godt sammenhold her i byen, og byen – herunder også børn og unge bakker flot om købmandsbutikken ved at handle i den. Det vil jeg gerne sige tak for, siger købmand Michael Frederiksen.        

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: