HVALPSUND: Selvom den officielle sæsonåbning af Herregården Hessel, der traditionelt finder sted Valborgaften i slutningen af april, er aflyst grundet Corona situationen og det desuden er uvist hvilke arrangementer der kan afholdes i år, så ligger Hessel alligevel ikke på den lade side.

Her efter påske går HedeDanmark nemlig i gang med at fritlægge et historisk stendige der omkranser herregården.  

I Hessels helhedsplan står der: ”Et større terrænarbejde skal skabe mulighed for at kørestolebrugere kan komme ud og opleve haven og landskabet. Desuden skal de historiske diger fritlægges og reetableres, for at kulturmiljøet atter kan opleves i sine oprindelige rammer, hvor høje stendiger har dannet en skarp afgrænsning mellem det kultiverede landskab og herregården, samt holdt dyrene ude fra haven. 

Omkring herregården Hessel finder man de kulturhistoriske diger. Disse medvirker til at skabe en afgrænsning mod naturen og definerer en fin overgang mellem gården og landskabet. Digerne er opført i marksten og danner dermed et naturligt hegn. Digerne er en del af fredningen på Hessel. Gennem årene er digerne løbende blevet tildækket af jord og derfor flere steder ved at forsvinde, hvilket svækker det samlede kulturmiljø” 

Digerne menes at stamme fra 1600-1700 tallet.  

I en vejledning om beskyttede jord og stendiger fra Slots og Kulturstyrelsen står der: 

Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landbrugets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. 

Vi skal passe på vores diger, fordi de fortæller Danmarks historie gennem 2000 år. Hvis vi kigger godt efter, kan vi i digerne og de mønstre de danner, læse om det danske kulturlandskabs udvikling. Jo dybere vi trænger ind i landskabet og det mønster som digerne danner, jo dybere kan vi se ind i historien. 

Det, der springer i øjnene først, er de yngste strukturer, de yngste lag i historien. Lange lige linjer af diger i store rektangler, der afgrænser landejendomme og deres marker. Det er diger opført omkring år 1800 i tilknytning til den store landbrugsreform, udskiftningen af landsbyjorden. De fleste bønder flyttede gården ud fra landsbyen til den jord de fik tildelt for at mere effektivt kunne dyrke den. Til de yngre lag hører også de fleste diger omkring skovene. På kongelig forordning plantedes mange nye skove i begyndelsen af 1800-tallet. 

Ser vi et markant, måske endda stenbygget dige, kan det være skellet til herregården og dens marker - en middelalderstruktur, som fortæller om da herremanden flyttede ud fra landsbyen. Hovedgårdene begyndte at udskifte sin jord fra landsbyernes fællesjord sidst i 1400-tallet. 

Og det stemmer godt overens med Herregården Hessel der nævnes første gang i 1391.

Spændende bliver det at se når stendiget er fritlagt, der ud over at omkranse Hessel også har sit forløb langs en del af den blå vandrerute

e-max.it: your social media marketing partner