VESTHIMMERLAND: På baggrund af de seneste tal fra Statens Serum Institut opfordrer Borgmester Per Bach Laursen alle i Vesthimmerland til fortsat at udvise stor forsigtighed under Coronakrisen.

De seneste statistikker og analyser fra Statens Serum Institut placerer nemlig Vesthimmerland højest i COVID-19 tilfælde i Nordjylland sammen med Brønderslev Kommune. Resultater, som også kan hænge sammen med test-niveauet i den enkelte kommune. 

- Jeg vil gerne appellere til, at alle i Vesthimmerland på ansvarlig vis og i respekt for hinanden følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand, droppe større forsamlinger og tage håndhygiejnen seriøs. En indsats mod Covid-19 spredning, som vi kun sammen kan løfte. Jeg håber, at I alle vil fortsætte med at agere ansvarligt og for fællesskabets skyld se opfordringen her som en appel til at passe ekstra på hinanden, siger borgmester Per Bach Laursen.

 

e-max.it: your social media marketing partner