VESTHIMMERLAND: Her til eftermiddag afholdte Vesthimmerlands Byråd traditionen tro det månedlige byrådsmøde.

Men der var tomt af ”Byrødder” i selve Byrådssalen på Rådhuset i Aars, for på baggrund af corona-situationen blev byrådsmødet afholdt digitalt som videokonference og altså uden fysisk fremmøde i byrådssalen.  

Mødet havde en forholdsvis dagsorden og varede over 2 timer, men byrådspolitikkerne holdt sig alligevel skarpe ude bag deres skærme og alt forløb med ro og orden og uden digitale udfald.  

Også udvalgsmøderne op til Byrådsmødet er for størstedelens vedkommende foregået som videokonference og derfor var de fleste kommunalpolitikere fortrolige med den digitale mødeafholdelse.  

På den måde er ingen udvalgs- eller byrådsmøder blevet aflyst på trods af den særlige situation lige nu, hvor man ikke må forsamles over 10 personer.

 

e-max.it: your social media marketing partner