Naturvejlederens hjemmeservice

VESTHIMMERLAND. -Som alle andre, så arbejder jeg også hjemme fra pt., men da det stadig er tilladt at gå ture i naturen, og der også er masser af børn, som skal undervises

og vi generelt alle har brug for pauser med bare en lille smule normalitet, så arbejder jeg på højtryk med inspiration til aktiviteter og ude undervisning, fortæller naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune og fortsætter:  

-Jeg er heldigvis ikke på bar bund, for den måde naturvejledningen i Vesthimmerland varetages på er typisk, at jeg får en idé, udvikler den, afvikler arrangementer og markedsføre ideen, som efterfølgende bliver til et “gør-det-selv” naturtilbud på Naturekspeditionen.  

Det betyder også, at der er masser af tilbud på “hylderne”. Foldere til gåture, undervisningsmateriale både til brug på naturbaserne, men som også kan printes ud og bruges i eget nærområde, tip til mad med ingredienser fra naturens spisekammer, viden om naturens helende steder og også inspiration til “primi-deluxe” feriemodeller, da vi sandsynligvis ikke i den kommende tid kan rejse ud. 

Desuden laver jeg hver dag naturtip til aktiviteter. Jeg får heldigvis også mange tip fra andre, som jeg kan videreformidle. Bl.a. at nu blomstrer anemonerne på Louns, opfordring til at tage på geocaching på Himmerlandsstien eller, at havørnen for andet år i træk yngler ved Vilsted Sø og kan ses i kikkerten fra fugletårnet. Tip som jeg er begejstret for og meget gerne videreformidler, da vi alle har brug for at få fyldt energi på og sætte virkeligheden på pause for en stund.
 

Naturtip:
Tag på GPS skattejagt i Vesthimmerland
 

GPS Skattejagt også kaldet Geocaching er blevet en meget udbredt natur aktivitet. Man får koordinater til at indtaste på sin GPS, og kan derefter gå på jagt. Man kan bruge en GPS, man kan også downloade Appen “Geocaching” til sin smartphone, som automatisk viser caches i nærheden. Når man finder frem til destinationen ude i naturen gælder det om at kigge godt efter, fordi skattene er godt gemt.

Cachene er meget forskellige, nogle af cachesne er små plastbokse andre er større kasser. Når man finder cachen skal man åbne den op og skrive sit navn på listen. Hvis det er en større Cach kan man lægge en lille ting i, og tage en af de ting der ligger i cachen i forvejen.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: