Afstand, håndsprit og kontakt – butikker vil leve op til skærpede krav

FARSØ: Onsdag morgen, få timer inden skærpede krav træder i kraft for butikker, der fortsat må holde åben efter kl. 10.00, arbejdes der ihærdigt på foranstaltninger der skal skabe afstand og undgå smittespredning af corona virus i butikkerne.

Gaffa og plexiglas
I Rema 1000 i Farsø Rådhuscenter har man forsynet gulvet med afstandsstriber i gaffa ved kasselinjen. Ligeledes er man ved at opsætte afskærmning i plexiglas ved kasserne, for at beskytte kassemedarbejderne. Ved indgangen finder man håndsprit i en automat, som man beder kunderne benytte.  

Afventer klæbere
I Super Brugsen og Fakta afventer man pakketransporten der skal komme med klæbere til gulvene 

-Men det skal vi nok få ordnet ligeså snart vi får dem, fortæller uddeler Peter Orbesen, der meddeler om normal handel igen, efter at fødevarebutikkerne i sidste uge blev bestormet og hamstret. Kunderne har fyldt lageret op derhjemme og det har vi også. Så der er rigelig med varer.

 

– Butiksbestyrer Britta Skov Hansen opfordrer kunderne til at benytte sig af ”scan & betal”. På den måde er det kun kunden selv der kontakt med varen. Jeg vil også opfordre til at man handler alene, der er ingen grund til at man tager børnene med. På den måde kan der være flere kunder i butikken.  Selv vurderer hun ud fra butikkens areal, at der max. må være 50 personer i Fakta butikken ad gangen.  

Også andre butikker har tiltag som skal forhindre spredning af corona, såsom håndsprit og et max. antal af kunder i butikken ad gangen. Det kan betyde, at kunder skal vente udenfor butikken

LÆS OGSÅ: Corona påbud: Store dele af Farsø Rådhuscenter lukket ned
LÆS OGSÅ: Corona: Statsministeren lukker lokale butikker i 13 dage
LÆS OGSÅ: Corona: Der købes stort ind af dagligvarer

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: