FARSØ: Med undtagelse af de tre dagligvarebutikker Super Brugsen, Rema 1000 og Fakta, Centerkiosken og Matas er resten af Farsø Rådhuscenters butikker lukket fra i dag onsdag den 18. marts kl. 10.00.

Det sker på baggrund af statsminister Mette Frederiksen og Regeringens påbud, meldt ud tirsdag aften den 17. marts 2020 om at storcentre og overdækkede arkader skal holde lukket fra 18. marts 2020 kl. 10.00 indtil 30. marts 2020. Det sker for at inddæmme Corona pandemien ved at så få mennesker som muligt mødes og samles på et sted.  

LÆS OGSÅ: Corona: Statsministeren lukker lokale butikker i 13 dage
LÆS OGSÅ: Afstand, håndsprit og kontakt – butikker vil leve op til skærpede krav
LÆS OGSÅ: Corona: Der købes stort ind af dagligvarer

Følgende er meldt ud fra Bestyrelsen i Centerforeningen i Farsø Rådhuscenter: onsdag den 18. marts 2020: 

-Bestyrelsen har her til morgen holdt møde, hvor butikkernes situationer er blevet drøftet. Situationen er fortsat, at alle specialbutikker holder lukket frem til mandag d. 30. marts, mens de tre dagligvarebutikker fortsat holder åbent med skærpede sundhedsforanstaltninger. 

Der er dog en række undtagelser: 

*Matas - Farsø Rådhuscentret holder fortsat åbent, da det er pålagt af Statsministeriet, at alle med medicin, håndkøbsmedicin mm. ikke må lukke for fortsat at sikre forsyningen. 

*Den Gode Smag - Farsø tager ikke nye ordrer ind på "mad ud af huset", men leverer de bestillinger, som allerede er taget ind i perioden. 

*Centerkiosken Farsøs situation kommer der nærmere melding om i løbet af de kommende dage, da der her blandt andet er hensyn at tage ift. indlevering og afhentning af pakker. 

Bemærk også, at den annonce som Farsø Rådhuscenter har i Farsø Avis i denne uge(12) med konkrete tilbud i butikkerne, ikke er gældende. 

Øvrige butikker i Farsø og opland holder åbent
Butikker udenfor Farsø Rådhuscenter, d.v.s. i resten af Farsø by og i oplandet, holder åbent som normalt, dog med undtagelse af frisører, tatovører, solcentre, massører o.lign. hvor der er tæt kundekontakt.  

De butikker der holder åbent har gjort/gør foranstaltninger, således at der holdes afstand mellem kunder, afstand mellem personale og kunder, hygiejne med afspritning, og appel til kun at betale med kort og mobile pay, således der ikke skal håndteres sedler og mønter.  

Størstedelen af de åbne butikker tilbyder i øvrigt kunderne at få bragt varer ud, man skal blot ringe.  

Spisesteder er underlagt den regel, at der ikke må forsamles mere end 10 personer ad gangen. Men til gengæld må de gerne tilbyde take-away.

 

e-max.it: your social media marketing partner