FARSØ: På et pressemøde tirsdag aften varslede statsminister Mette Frederiksen omfattende lukninger af butikker i Danmark.

Helt konkret betyder det, at butikker skal lukke fra onsdag 18. marts kl. 10.00 og frem til mandag den 30. marts 2020 

I Farsø området betyder det først og fremmest at butikkerne i Farsø Rådhuscenter skal lukke i 13 dage, dog undtaget dagligvarebutikkerne, som Statsministeren ønsker forbliver åbne for at sikre fødevareforsyningen. Det samme gælder købmandsbutikker.  

Disse butikker skal dog sikre særlige sundhedsforanstaltninger, f.eks. mulighed for håndsprit ved indgangen og ikke mindst afstand mellem kunderne ved at lave afstandsmærkninger på gulvene.  

Påbuddet gælder også andre butikker såsom frisører, massører, tatovører o.lign. – altså hvor der er tæt kontakt med kunder.  

Spisesteder, cafeer, værtshuse og lign. hvor mere end 10 personer kan være forsamlet på samme sted, gælder også forbuddet. Det vil dog stadig være muligt for spisesteder at tilbyde kunderne take-away. 

I det hele taget vil det være forbudt at forsamle sig over 10 personer, både ude og inde, alt sammen afgørende for at bryde smittekæden for Corona virus.

LÆS OGSÅ: Corona påbud: Store dele af Farsø Rådhuscenter lukket ned
LÆS OGSÅ: Afstand, håndsprit og kontakt – butikker vil leve op til skærpede krav
LÆS OGSÅ: Corona: Der købes stort ind af dagligvarer

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner