FARSØ: Kulturugen AHA og ikke mindst årets valgte tema på Farsø Skole i forbindelse med kulturugen – ” 75 året for befrielsen”, var et meget velvalgt tidspunkt for fredagens kunstafsløring på Farsø Skole.

Bag kunstværket står skolens HDS hold(Håndværk & Design), som er elever på 4,5.6 og 7 årgang samt A4 eleverne.    

Skoleleder John Andersen stod for ordene ved ferniseringen, mens 4. årgang efterfølgende sang en sang. 

-Vi skal have afsløret et kunstværk der hedder ”Lys i vinduerne”. Det passer utroligt godt til det emne vi har på i dag.  Fordi 4. maj 1945, da blev Danmark befriet, fejrer vi hvert år med lys i vinduerne. Hvis I kører ned igennem hovedgaden i Farsø, så vil I se mange vinduer, hvor der er tændt lys – levende lys.
 

Hver elev i Håndværk & Design har lavet et lille hus og bidraget til kunstværket. I har fået lys i vinduerne i jeres lille kunstværk som tilsammen udgør det store værk der hedder ”Lys i vinduerne”. 
Vinduerne er husets øjne. Og ligesom jeres øjne stråler, så stråler husets øjne også lige om lidt når vi får afsløret kunstværket.            

Det var Sarah og Silas fra 4. årgang, der stod for afsløringen, og hev det sorte klæde til side.  

FAKTA: Om Lys i vinduerne
Værket ”Lys i vinduerne” er lavet i forbindelse med Kulturuge 10 – 2020, hvor temaet har været markeringen af 75-året for Danmarks befrielse.
Husene og lysene skal symbolisere den 4. maj 1945, hvor mørklægningsgardinerne blev revet ned og det danske folk tændte levende lys i vinduerne.
Håbet om et frit Danmark blev en realitet.

e-max.it: your social media marketing partner