VESTHIMMERLAND: Med en stigning på 12,8%, er Vesthimmerland den destination i Nordjylland med størst fremgang i antal overnatninger i perioden 2018-2019.

Den flotte vækst skyldes det gode samarbejde med andre destinationer på tværs af kommuner og regionsgrænser, og især samarbejdet mellem VisitVesthimmerland og turismeerhvervet i Vesthimmerland.

Turismeerhvervet gør et fantastisk stykke arbejde med at servicere destinationens turister og skabe nogle gode oplevelser, som turisterne efterspørger.  Dertil kommer det fantastiske arbejde, som destinationens ildsjæle gør. De mange frivillige hænder, som hjælper til ved forskellige events og arrangementer rundt om i Vesthimmerland er med til at løfte turismeudviklingen ved at give turismen en lokal identitet.

Vesthimmerland med størst fremgang i hele regionen
Med en stigning på 12,8%, er Vesthimmerland den destination i Nordjylland med størst fremgang i antal overnatninger i perioden 2018-2019 med et flot samlet overnatningstal på knap 465.000 i 2019.

-Dette skal Vesthimmerland være umådeligt stolte af. Jeg er meget glad for at kunne overdrage VisitVesthimmerland med så flotte destinationstal til en ny organisation, hvor der er gode udviklingspotentialer for at fortsætte den fantastiske vækst sammen med Mariagerfjord, siger Turistdirektør Jimmi Stæhr-Petersen.
 

De flotte overnatningstal skyldes som sagt det gode samarbejde med turismeerhvervet og ildsjælene i Vesthimmerland, men til stor del også den professionelle organisation, som VisitVesthimmerland udgør med en fagligt funderet bestyrelse samt kompetente og veluddannede ansatte med stor omstillingsparathed, som kan løfte VisitVesthimmerlands fokusområder. På denne måde sikrer organisationen, at turismeerhvervet kan få den nødvendige hjælp til at udvikle deres virksomheder og opfyldt ønsket om at sikre et højt værtskab for turisterne, som i stor grad er med til at skabe de positive overnatningstal for 2019.  

Mange positive tal i Vesthimmerland i 2019
Hvis der dykkes dybere ned i statistikkerne, finder man flere positive tal i 2019. De danske og udenlandske overnatninger i Vesthimmerland er steget med henholdsvis 12,9% og 12,5% i samme periode, hvor de danske overnatninger udgør den største del af det samlede antal overnatninger i Vesthimmerland med 363.569 overnatninger i 2019 og de udenlandske udgør 100.178 overnatninger. Hoteller og feriecentre er også i fremgang med et overnatningstal på 257.776. Det er en flot stigning på 11,8% fra 2018-2019. Det er især glædeligt, at lystbådehavnene er i vækst, hvor overnatningerne er steget med 23,5% fra 2018 til 2019. Camping og feriehuse er også i vækst med henholdsvis 12,3% og 12,4% i samme periode.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner