FARSØ: På næste onsdag/torsdag udsender Farsø Rådhuscenter en stor fødselsdagsavis til størstedelen af Himmerland i anledning af centrets 31 års fødselsdag.

Den største fest på året
Som for mange andre, er ens fødselsdag det største der sker på året, sådan er det også for Farsø Rådhuscenter, som vil fejre fødselsdag over hele fire dage i næste uge, nemlig fra torsdag til søndag.   

Vind gavekort og gevinster
Derfor er der lagt op til gode fødselsdagstilbud i butikkerne, hvor tallet 31 spiller en rolle, det samme gælder for fødselsdagens konkurrencer, hvor man kan vinde gavekort, gevinster og rejsegavekort.
 

Vind gavekort for 31.000 kr.
På fødselsdagens 1. dag, torsdag, sætter centrets butikker nemlig sammenlagt gavekort for 31.000 på højkant. For at komme i betragtning til den ekstra gave, skal man kunne fremvise en bon fra en handel i en af centrets butikker, torsdag, på minimum 310 kr., så kan man være heldig at vinde et af de mange gavekort.       

Drej på lykkehjulet og vind gevinster
Man kan igen være heldig på fødselsdagens sidste dag, søndag. Her udløser en bon på min. kr. 310,- fra en af centrets butikker, retten til at dreje på lykkehjulet på Centertorvet. Her er der gevinster fra butikkerne på højkant.       

Gutterne på Kutterne
Med til en god fødselsdag hører naturligvis også besøg og underholdning. Centret vil bl.a. få besøg af nogle af personerne fra Gutterne på Kutterne, nemlig Jesper, Bo og Lisbet fra Thorup Strand Røgeri, der vil komme og sælge fisk og få en god snak. Det sker lørdag.  

Børne karnevalsoptog
Men dagen forinden, fredag, vil det være store børnedag. Her vil Farsøs tre børnehaver gå karnevalsoptog gennem byen for til sidst at ende i Farsø Rådhuscenter og på Centertorvet. Her venter der kagemand og saft til alle, inden der er børneshow.  

Børneshow med hunden Charlie og Dragen Dennis
Børneshowet er med komikeren, tryllekunstneren og bugtaleren Peter Nørgaard der er kendt fra tv, nærmere bestemt fra et talentshow for nogle år siden. Mens andre deltagere hurtigt blev glemt igen, så er Peter Nørgaard og hans mange figurer stadig meget populære. Hvem kan ikke huske hunden Charlie og Dragen Dennis?. De kommer begge til Farsø, men børn og deres familier kan også glæde sig til sjov og overraskende trylleri. 

Tag spisepausen på Centertorvet
Men, der er også andre gaver, såsom gratis kaffe og rundstykker, brunch til kun kr. 31,- pr. person samt andre lækre fødselsdagstilbud til maven til kun kr. 31,-. Det kan f.eks. være sammen med stemningsmusik på centertorvet med Per Andersen, lørdag - eller søndag, hvor pianist Thomas Normann underholder i forbindelse med Centerfødselsdagen.  

Hold øje med fødselsdagsavisen
Dette er blot nogle af de fødselsdagsgaver  til kunderne, som vil være på fødselsdagsprogrammet i Farsø Rådhuscenter. Læs meget mere om Farsø Rådhuscenters fødselsdag i fødselsdagsavisen, som ender i din postkasse på næste onsdag/torsdag. 

 

e-max.it: your social media marketing partner