VESTHIMMERLAND: Regeringen og dens støttepartier indgik i dag en aftale, der skal sikre flere pædagoger i daginstitutionerne.

Forhandlingerne om om minimumsnormeringer har handlet om, hvordan man finder en model, der fremover sikrer en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

I alt er der sat 500 mio. kr. af. For Vesthimmerland Kommunes vedkommende betyder det 2,9 mio. kr. Beløbet er fordelt efter kommunernes børnetal målt på antal børn under 5 år.

Aftalen først skal endeligt godkendes i Finansudvalget, før pengene sendes ud til landets kommuner.

Pengene er blevet afsat på finansloven for 2020, og de er øremærket til pædagogisk personale. Det vil sige, at hvis de ikke bliver brugt til at ansætte flere pædagoger, skal pengene returneres.

 

e-max.it: your social media marketing partner