Farsø har fået ny motorcykelklub

FARSØ: ”Lonely Trikers” er navnet på Farsø’s nye motorcykelklub, der har særligt fokus på 3-hjulede motorcykler.

Alle kender den almindelige motorcykel på 2 hjul og den 4-hjulede – bedre kendt som en ATV.  Men nu vinder den 3-hjulede motorcykel også frem – og sågar som klub i Farsø. Og det er altså mere end en motorcykel med sidevogn, selvom den også hører under kategorien 3-hjulet motorcykel.  

Luksusflyder
Man vil snarere kalde de 3-hjulede for luksusflydere på højde med det man kender fra ”Goldwing” motorcykler. Det betyder, et hjul i front og to i bag.  

Det er Jesper Vestergaard fra Vester Hornum der er initiativtager til ”Lonely Trikers”. Han var selv med til at stifte en anden motorcykelklub, nemlig Born Wikings i Vester Hornum. Den var for almindelige motorcykler. Den er han nu trådt ud af, for at hellige sig ”Lonely Trikers”.  

Passion for de 3-hjulede
Grunden til at Jesper Vestergaard især interesserer sig for de 3-hjulede motorcykler, er at han mangler den ene arm. Det siger selv, at de tre hjul giver ham en særlig stabilitet under kørslen. Men samtidig er det også et fedt køretøj, og flere modeller har sågar plads til flere passagerer. Man kan således være lige så passioneret omkring en ”triker”, som en Nimbus, en Harley Davidson, en Honda Goldwing og andre eksklusive motorcykler.    
 

”Lonely Trikers”
Her til eftermiddag blev ”Lonely Trikers” stiftet i sit eget klublokale. Det er beliggende på Nørregade 10, i hovedgaden i Farsø. Lokalerne har senest huset en kryddeributik. I efteråret kom hele ejendommen til salg og Jesper Vestergaard bød ind på den.
 

Jeg regnede med, at der igen skulle være butik i lokalerne i stueetagen, men det har der ikke vist sig behov for. Jeg besluttede i stedet for, at lokalet skulle bruges til klublokale for motorcykelklubben og til selskabslokaler.  

Jeg har derfor etableret nye toiletter og bygget et køkken, så lokalerne kan bruges til formålet. Ovenpå er der en stor lejlighed.    

Klub og træf i Farsø
Motorcykelklubben mødes hver anden fredag fra 14.00 til 20.00 og ellers bookes der selskaber ind.
 

Jesper Vestergaards store drøm er at afholde et ”Triker” træf i Farsø.  

Vi er ikke så mange med ”trikers” i lokalområdet, men når vi samles til træf en gang om året, så er vi mange, så det arbejder jeg på, siger Jesper Vestergaard. 

Da der netop ikke er så mange med ”Trikers” så er klubben også åben for andre med interesse for motorcykler. Jeg vil gerne dyrke det specielle fællesskab, der er omkring motorcykler, lyder det fra Jesper Vestergaard.     

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: