FARSØ: For et par uger siden fortalte vi i Farsø Avis at 6b på Farsø skole havde deltaget i en verdens omspændende aktivitet. der hedder ” The Journey of Peace” eller vejen til fred, der går ud på at tegne en plakat der symboliserer denne tekst.

Det kom der dengang 22 meget flotte og forskellige tolkninger ud af, men særlig en gjorde sig bemærket, nemlig Mia´s tegning, som klart vandt på Farsø Skole.

Tegningen blev derefter videresendt til bedømmelse, først i det nordjyske, derefter på landsplan, som den så også vandt. Nu skal tegningen så videre til verdensbedømmelse i USA.

Peter Møller fra Lions Club Farsø og Inge Guldhammer fra Lions Danmark overraskede i sidste uge Mia i hendes klasse.

Først med meddelelsen om at hun havde vundet den nordjyske konkurrence og derefter at hun også havde vundet på landsplan. 

Der var kr. 500,- til klassekassen og kr. 1.000,- til Mia. Det var en meget rørt og glad Mia der tog imod i klassen, hvor skoleinspektøren og hendes mor også mødte op sammen med repræsentanterne fra Lions.

 

e-max.it: your social media marketing partner