GEDSTED: For 50 år siden, startede Knud Rohde Nielsen, Gedsted sin karriere som helikopterpilot med helikopterservice.

Servicen bestod i ledningsinspektion af højspændingsmaster fra helikopter. Det var på det tidspunkt helt nyt i Danmark. Det var udtænkt af Knud Rohde Nielsen som var el-installatør og arbejdede på Tangeværket.

Han kunne se fordelen i at inspicere fra luften frem for fra jorden.

Knud Rohde Nielsen købte sin helikopter i Sverige til prisen af kr. 525.000. I denne pris var også 36 timer til at tage flyvecertifikat. 

Helikopteren blev leveret i Viborg. De efterfølgende 4,5 år fløj han over hele landet. Han fløj ud fra Tange, hvor han boede på det tidspunkt.

Ud over inspektioner bestod helikopteropgaverne også at persontransport og varetransport til virksomheder.

Med alle disse opgaver var helikopteren tjent ind på blot to år.    

Han solgte derefter helikopteren til et firma som fløj videre. 

”Knud opfinder”
I stedet gik Knud Rohde i gang med at udvikle ting som kan kobles på en helikopter.

Heriblandt thermografi, som gjorde fejlfinding på højspændningsledninger endnu mere præcis. Det virkede og blev brugt i flere forbindelser. Han købte det dyre udstyr og tjente det hurtigt ind igen med de mange opgaver.   

Thermografi kameraer findes i dag på helikoptere som bruges til eftersøgningsopgaver i forbindelse med søredning og i eksempelvis skove, så på den måde var Erik Rohde forud med teknologien. 

I det hele taget er han lidt af en opfindertype og har hele livet igennem på ingeniørniveau stået bag opfindelser, som han har kunnet ”sælge” videre. Og den dag i dag arbejdes der på nye opfindelser i værkstedet.


Her ses Knud Rohde Nielsen(forrest) ved fejringen af Gedsted Heliport 1 års fødselsdag i 2018. Til venstre ses Stephan Erlandsen fra Herning Helicopters, som er en god samarbejdspartner for Knud Rohde i de projekter han starter op.         

Flyttede til Gedsted 
I 2003 flyttede Knud Rohde og hans kone fra Tange til Gedsted. De havde i forvejen et sommerhus i Hvalpsund og var begejstrede for området ved Limfjorden. Egentlig ville de bo i sommerhuset men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor blev huset i Gedsted købt og renoveret. Parret flyttede ind i 2004.

Heliport i Gedsted
Knud Rohde Nielsen fik megen frihed og tænkte tilbage til gamle dage. Det var herigennem han fik ideen til Heliporten i Gedsted. Han tog kontakt til Stephan Erlandsen fra Herning Helicopters.  

Ideen bag var at erhvervslivet skal have lettere og hurtigere ved at komme fra A til B, heri indgår at man på et frit areal på blot 120m2 kan lande med en helikopter.  

Derfor præsenterede Knud Rohde Nielsen sit projekt overfor befolkningen på 800 borgere i Gedsted i 2017. Det vakte vild begejstring at helikopteren landede på skolens legeplads. Som bekendt blev Gedsted Heliport anlagt på Gedsted Stadion, som er funktionel og med cafeteria. Heliporten blev indviet 12. juli 2017 med flyveture og stor opmærksomhed. Gedsted kom dermed på landkortet. Gedsted kan nu anvendes til taxaflyving som der er interesse for i Vesthimmerland. Der er i omegnen af 50 flyvninger fra Gedsted hvert år.    

På den baggrund blev Knud Rohde også opfodret til at stå spidsen for en heliport i Viborg, som blev indviet i oktober sidste år.  

Jeg kan ik’ la’ vær’
Knud Rohde er allerede i gang med sine næste projekter på trods af sine 80 år i alder og sine 50 års erfaring med helikoptere.
 

Han siger: Jeg kan ik’ la’ vær’.   

Charterfirma
Han har netop startet sit eget charterfirma – Roni Air charter kurér, i samarbejde med to andre, heriblandt Stephan Erlandsen fra Herning Helicopters, som han også har samarbejdet med omkring Gedsted Heliport. 

Charterfirmaet går både på leje af vingefly til 46-200 passagagerer fra lufthavnen i Karup samt kurér og persontransport med helikopter fra Gedsted, Viborg og Herning.  

Flymuseum
Et andet projekt som Knud Rohde arbejder med er et flymuseum på flyvepladsen i Viborg - en drøm han har gået med i et stykke tid. Et projekt som han har fuld opbakning til, men som der først skal opføres en bygning til. De fly og helikoptere, som der skal udstilles på museet, har Knud Rohde naturligvis allerede styr på, de bliver skænket til museet.                  

For at markere sine 50 år med helikoptere har Knud Rohde på lørdag arrangeret sit eget ”airshow” på flyvepladsen i Viborg. Det bliver med svævefly, faldskærmsudspring, små privatfly og naturligvis helikoptere

e-max.it: your social media marketing partner