132 smagte på Hvalpsund – FOTOS

HVALPSUND: Fredag aften i forbindelse med Havnefesten i Hvalpsund fandt 1. udgaven af ”Smag på Hvalpsund” sted.

Bag initiativet stod Lions Club Farsø i samarbejde med spisesteder, erhverv og foreninger i Hvalpsund samt Hvalpsund Borgerforening.

Initiativtager Anders West fra Lions Club havde været meget spændt på interessen. Den skulle vise sig at blive overvældende.

Kunne have solgt yderligere 100 billetter
-120 billetter blev til 132, og yderligere 100 billetter kunne have været solgt hvis vi havde været forberedt på det, fortæller Anders West og tilføjer at man med vilje havde lagt forsigtigt ud i år 1.

-Vi ville gerne at alle skulle have en god oplevelse, såvel spisesteder som deltagere, og så kan vi altid skalere op til næste år, hvis spisestederne er med på det. For det har uden tvivl en stor reklameværdi, men man skal også huske på at det er højsæson og de i forvejen har mange gæster.

10 stop undervejs
På den 4 km lange rute gennem Hvalpsund var der 10 stop undervejs med lækkerbiskener.

De 6 stop var hos spisesteder, som man også kan besøge i det daglige. Ellers var laug fra Hessel og campingpladsens cafe rykket til den flotte lokalitet på Munkhøj i aftenens anledning. Derudover var der stop hos Friplejehjemmet Hesselvang og Dagli Brugsen. Til sidst sluttede aftenen af i festteltet på havnen, hvor de sidste smagsprøver blev indtaget.  

Holdene med deltagere blev sendt afsted med 5 minutters mellemrum, så alle kunne nå i mål til kl. 20.00 i festteltet. Turen var beregnet til 1,5 time, men med hyggesnak undervejs og ikke mindst indtagelsen af de lækre godbidder, blev det lidt knapt. Men det kan der reguleres på til næste år. For meget tyder på at der også bliver et næste år.  

En god fredagsaktivitet under Havnefesten
Hvalpsund Borgerforening er begejstret for den nye aktivitet fredag aften. Et tidspunkt det ellers har været svært at finde et passende programpunkt til. Og man er næste år indstillet på at bidrage med yderligere hygge denne aften med lidt musik efter ”Smag på Hvalpsund”, hvis det er.
 

Men først skal der en evaluering til, siger Anders West. Jeg vil besøge spisestederne og høre hvad de siger.  

Kr. 10.000 til Hesselvangs ferietur
Også Lions Farsø er begejstret for arrangementet og derfor kunne man skænke kr. 10.000 til Friplejehjemmet Hesselvang sidst på aftenen.  Leder Pia Nielsen og bestyrelsesmedlem Alice Skals fik pengene overrakt af Anders West. Pengene skal bruges til beboernes ferietur til Slettestrand til september.             

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: