Apotek åbnet i nye lokaler

FARSØ: I dag slog Farsø Apotek dørene op for kunderne på sin nye adresse i hovedgaden i Farsø, nærmere bestemt på Torvet 8.

Ombygningen af de tidligere banklokaler har stået på i et par måneder, og derfor var der stor interesse for at se hvordan apoteket har indrettet sig i de nye lokaler.

Gitte Michaelsen fra Gedsted var den første kunde der trådte ind ad døren og blev modtaget af et smilende apotekspersonale.


Første kunde var Gitte Michaelsen fra Gedsted, der trækker det første ekspeditionsnummer på det nye apotek.

Indenfor døren, bliver kunderne som noget nyt bedt om at trække et nummer uanset om det er til receptpligtig medicin eller plejeprodukter. ”Nummeret” – især ved afhentning af receptpligtig medicin, vil gøre ekspeditionerne ved de tre ekspeditionsskranke mere effektiv.

En anden effektivisering er apotekets nye lagerstyringssystem, som udføres af en robot. På den måde vil der til enhver tid være status på apotekets lagerbeholdning uden at personalet skal tælle op på hylderne. Lagerstyringen indgår også i den dag til dag levering som apoteket modtager af medicin, som langt hen ad vejen er bestemt af de recepter som tilgår apoteket elektronisk.


Apoteket har fået et nyt lagerstyringssystem der styres af denne robot

Apoteker Lonnie Skovfoged er meget begejstret for det nye lagerstyringssystem som hun også har på apotekerne i Aars og Aalestrup. Det gør håndteringen lettere og der kan næsten ikke opstå fejl.


Apoteker Lonnie Skovfoged ”fodrer” den nye robot med medicin der skal på lager. Det foregår simpelt ved en indskanning. 

 
Kunderne møder også et større butikslokale, hvor plejeprodukter og naturlægemidler har fået betydelig mere plads end tidligere.

-Jeg har fået muligheden for at få et større sortiment af de mærker, som er kendt for at blive solgt på apoteket, fortæller Lonnie Skovfoged.  



Butikslokalet er blevet betydelig større og mere overskueligt – og der er kommet en udvidelse af sortimentet.     

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: