Stadig underskud i golfcenter

GATTEN: Det er to vidt forskellige forretningsområder at sælge dyner og at drive et golfresort.

Det må ejer af Jysk og Himmerland Golf og Spa Resort, Lars Larsen erkende.  

Og som han har udtalt, håber han, at hans hobby med golf resortet i Gatten på et tidspunkt vender til en forretning.  

Men det blev heller ikke i 2018. I seneste regnskab for 2017/2018 blev underskuddet efter skat nemlig på 9,6 millioner kroner. 

Dermed har Lars Larsen, siden han købte golfanlægget i 2007, tabt sammenlagt over 200 mio. kr., da det har givet underskud hvert år. 

I 2012 skød Lars Larsen ellers 270 millioner kroner i selskabet bag golf- og spacenteret, som stod for en væsentlig opgradering og udvidelse af centret, som også omfattede en opgradering af baneanlægget til Europa Tour klasse.  

Selvom centeret haft stor succes med afviklingen af Europa Tour golfturneringen Made In Denmark fra 2014-2017, så har altså ikke været nok til at vende minus til plus i golfcenteret. 

Men forhåbentlig kan 5. udgaven af Made In Denmark – som vender tilbage til Gatten i år og finder sted i slutningen af maj, give sit bidrag til at vende minus til plus.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: