Naturfrednings forening slog et slag for sin ret – FOTOS

NAVN SØ: Naturen viste sig fra smukkeste side i dag ved den fredede Navn Sø, som var en frostklar dag med solskin, rimfrost på græsset, let is på søen og en flok sangsvaner på søen.

Det er netop denne form natur og naturoplevelser som Danmarks Naturfedningsforening(DN) igennem mere en 80 år har haft en lovsikret mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger, som man gjorde det i 1972 ved Navn Sø, hvor der planer om at etablere et sommerhusområde omkring søen.             

Denne lovsikrede ret for DN er imidlertid ved at vakle, da Dansk Folkeparti vil fratage retten til selvstændigt at foreslå fredninger. Forslaget fra Dansk Folkeparti er til behandling i Folketinget på torsdag.


Marianne Jelved talte ved DN Vesthimmerlands arrangement ved Navn Sø
 

Marianne Jelved talte
Og det var netop derfor at DN flere steder landet over i dag satte fokus på problematikken, heriblandt ved Navn Sø, hvor lokale DN Vesthimmerland havde inviteret Marianne Jelved, folketingsmedlem og tidligere minister fra De Radikale til at tale DN’s sag og sætte fokus på hvor vigtige fredningerne er for naturen og for danskerne.
 

Fra Marianne Jelved lød det: – Tak for invitationen til at komme her i dag. Det har jeg med stor glæde sagt ja til og meget hurtigt, da Svend Dahl kontaktede mig. Først vil jeg sige at DN er en meget stor forening set med danske øjne. Der er næsten 130.000 medlemmer i dag. Og der skal adskillelige politiske partier til for at nå op på samme tal. Der 1600 aktive frivillige i DN som rejser de sager og som kører i en forbilledlig form. Der er skabt et billede af, at det DN der bestemmer alle tingene der sker omkring fredninger. Og det er det absolut ikke!.  Der sidder en meget velgennemtænkt institution, Fredningsnævnet med en dommer for bordenden og to lægfolk – en valgt for kommunerne og en Miljøministeren har peget på.  Og hele grundlaget for det arbejde er Naturbeskyttelsesloven som er vedtaget af Folketinget og som opdateres med jævne mellemrum. Der er stor bred politisk opbakning i Folketinget til den. 

Vi skal værne om vores naturværdier
Vi er et lille land og vi meget sårbare men ikke desto mindre har vi den gave at glæde os over at vi har 7.300 km. kystlinje i Danmark som er fredet.  Forstået på den måde at man ikke må bygge tæt på kysten. Hvis der ikke var det, ville Danmark se fuldstændig anderledes ud. I kan bare rejse til Belgien eller et andet land som har turister og som har kystlinjer. Så vil I kunne se hvordan verden kan se ud. Helt anderledes end Danmark. Og det er derfor vi har rigtig mange turister fordi de nyder den fred og den natur der er i Danmark. 

Kæmper mod centralisering
Det der har skabt det Danmark vi kender i dag er skabt af foreninger gennem århundreder. For det der blevet normen for Danmark, når et problem skal løses – så danner man en forening. Jeg har hundredvis af eksempler på hvordan Danmark er skabt af borgerne som frivilligt går sammen for at løse en opgave. Den frivillighed, den foreningskultur har skabt det samfund vi har. I 2005 holdt jeg ikke taler, som jeg holder nu. Men der er sket ændringer gennem årene, som betyder at der centraliseres mere og mere. Vi udskyder det folkelige element mere og mere – eller lukker det simpelthen. Vi ser det lige nu med den Sundhedsreform der er lagt frem. Det er sådan et træk tiden. Og så vil jeg sige, at det altså er med til at skabe det samfund og det mangel på det engagement og det medansvar som borgerne ellers har været med til at skabe – f.eks. det at have fredede områder i Danmark.  Frivilligt langt hen ad vejen.  

Afskaffe DN’s ret til at rejse en fredningssag
Vi er samlet her ved Navn Sø. Det er 50 år siden den blev fredet deromkring. Og det er bare et eksempel -ud af rigtig mange, på dele af Danmark som er fredet, og som gør, at vi har en fantastisk smuk natur stadigvæk. Vi er her fordi der er fremlagt et forslag i Folketinget om at afskaffe DN’s ret til at rejse en fredningssag. Miljøminister Jacob Ellemann Jensen har sagt nej – og han spiller trods alt en rolle, for det er hans lovgivning det handler om. Men det er også sådan i politik, at står man og skal igennem store sager samlet, så skal man finde kompromiser. ”Så skal man give lidt her og tage lidt her”. Og det er i sådan en situation at man meget let kan trække det her forslag på bordet. Det bliver behandlet nu på torsdag i Folketinget og bliver temmelig sikkert afvist.  Men det ligger der, og det er lagt frem, og det kendt og derfor kan det trækkes frem og komme med i en større bunke af sager på et tidspunkt. Og der er kun os borgerne i Danmark, der kan protestere overfor det. Og derfor er DN’s opgave også, at få oplysninger ud om, hvad det vil betyde, hvis vi når dertil, at det i realiteten kun er kommunerne og staten der kan løfte en fredningssag. Der kan godt være grønne organisationer med – men de skal være sammen med en kommune eller sammen med staten. Så har vi fået en centralisering der virkelig vil noget!  Jeg vil her hejse et flag for, at der skal rigtig mange borgere til, for at gøre det klart for politikerne, at vi ikke vil have den centralisering. Jeg arbejder imod den og jeg er kommet hertil for at fortælle jer at I også bør arbejde imod centralisering.

DN er et fantastisk godt eksempel på en organisation der kan være med til at skabe en bedre og en flottere natur end vi ellers ville have, uden at de har den afgørende indflydelse. Men at de er der, i kraft af at de kan få lov til at pege på hvor man kan få lov at frede, det er meget, meget lidt i virkeligheden og sådan skal det blive ved med at være. Det kan ikke diskuteres.  Jo, det kan det godt, men så tager vi bare en beslutning om ikke at gøre det, lød det fra Marianne Jelved.  

Formand for DN i Vesthimmerland Svend Dahl, benyttede også muligheden for at byde de 130 fremmødte velkommen til Navn Sø.    

Historien om Navn Sø
Han lagde først ud med historien om Navn Sø: – Navn Sø den har en lang historie. For 150 år siden og tidligere var Navn Sø centrum for et stort sommermarked. Søen ligger centralt ca. 2 mil fra fjorden mod nord og mod vest – altså midt i det nordvestlige Himmerland. På grund af terrænet har de gamle veje hen over hederne ført tæt til Navn Sø. Søen ligger på grænsen mellem Viborg og Aalborg Stift, på grænsen mellem Aars Herred og Slet Herred og på grænsen mellem kirkesognene mellem Ulstrup, Oudrup, Flejsborg Gundersted. Altså på en gang ligger søen central i landskabet men den ligger til gengæld i udkant når de gælder de administrative ordninger. Og det kan man jo godt fabulere lidt om. I begyndelsen af 1900 tallet og op til 1950 var der her omkring søen stort fåreavl. ”Vejgård” som lå herovre syd for søen findes ikke mere. Men de ejede søen og heden omkring søen. Knud Munk, som ejeren hed den gang, boede om sommeren i en lille hytte som lå øst for søen. Der var han så ude i forårsmånederne når der var læmmende får. I slutningen af 60’erne blev der fremlagt planer om en udstykning af 57 sommerhusgrunde nord for søen. Aalborg Amt, Nationalmuseet og Naturfredningsforeningen blev orienteret og Landbohøjskolen og Københavns Universitet beskrev den værdifulde flora og fauna som er på stedet. Og det endte med at DN indsendte en fredningssag. Søen og dens omgivelser var forinden blevet givet videre til Knud Munks børn, og det vil sige, at den var delt op i en halv snes lodder blandt børnene og enkelte andre lodsejere, og så havde i de fælles ejerskab til søen.  I stedet for erstatninger i den fredningssag der blev startet, købte staten søen med omgivelser.  Ca. 100 ha. pris i alt kr. 400.000. Søen er i dag også Natura 2000 område. Så foruden den beskyttelse der er i fredningen så er der også en beskyttelse af området via Natura 2000.

Nu ved i så lidt om hvor I er. Nu er det så på tide at jeg fortæller lidt om hvorfor vi er her.

Et farligt forslag
Således citerer jeg direkte: ”Forslag til Folketingsbeslutning om at flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag”. Et forslag der behandles i Folketinget nu på torsdag. Der synes dog ikke at være umiddelbar opbakning i regeringspartierne, men det er et farligt stykke papir, der pludselig kan komme frem og kan sættes i spil i andre sammenhænge og kompromiser. Forslaget er udformet som en hjælp til lodsejere og til andre grønne organisationer der ikke har den samme ret som DN til at rejse fredningssager. At den enkelte forening har en særskilt ret fremstilles som at være udemokratisk.  Derfor foreslås det, at alle grønne organisationer skal kunne rejse en fredningssag men kun sammen med en kommune eller staten.  I klar tekst betyder det, at DN fratages retten til selvstændigt at rejse fredningssager. Det er en ret der har eksisteret i 80 år. Og det er et vigtigt element i fredningsarbejdet i Danmark. 2/3 dele af alle fredningssager er rejst af DN. Andre er rejst af private som ønsker at frede deres ejendom. Og et mindretal – må jeg desværre sige, er stat og kommune som kan mane sig op til at lave fredninger.  DN har for egne midler forberedt sagerne til behandling i fredningsnævnene. Her er alle sager så behandlet og derfra har DN samme taleret som alle andre organisationer, lodsejere, myndigheder og øvrige interessenter. DN er ikke en myndighed og kan alene udtale sig i fredningsnævnet – i det fredningsnævn som træffer beslutningen. Og det fredningsnævn er en dommer, en kommunalpolitiker og en person udpeget af staten. De tre træffer afgørelserne.  Med afholdelsen af dette møde her i dag, som er en protest mod det forslag som forelægger, så håber vi at forslaget aldrig kommer til nogen seriøs behandling, men vi er bevidste om at det kan dukke op igen.  

Vi kan også tage dagen i dag som en god dag til at fejre 50 året – eller 45 året for fredningen af Navn Sø. Og vi kan vel ikke finde en bedre ramme end det vejr vi har nu, lød det fra Svend Dahl.   


Skovfoged Leif Lyngsø fra Naturstyrelsen ledte an på en tur rundt om Navn sø, hvor det blev fortalt om søens naturpleje.  

Guidet tur rundt om Navn Sø
Efter de to taler, fællessang af nationalsange og en god kop kaffe at varme sig på sluttede arrangementet af med en 2 km. guidet tur rundt om Navn Sø, ledt an skovfoged Leif Lyngsø fra Naturstyrelsen. Det er i dag naturstyrelsen der står for naturplejen af Navn Sø.
 

Undervejs lød der da også et par knubbede bemærkninger fra de nærmeste naboer til søen. Blandt andet hvorfor man ikke længere kan køre til den tidligere så berømte badestrand på Gundersted siden. De badende er i dag henvist til den modsatte side, hvor der er knap så gode badeforhold, men til gengæld gode parkeringsforhold.        


Mange af de 130 fremmødte benyttede den smukke dag til en gåtur rundt om Navn Sø

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: