FARSØ: For en måneds tid siden kunne Tøjeksperten kæden fejre 50 års jubilæum, men nu er det butikken i Farsøs tur til at fejre fødselsdag.

Det sker i de kommende dage, hvor Tøjeksperten i Farsø kan fejre 38 års fødselsdag med helt særlige fødselsdagstilbud.

- Det er med at have en moderne butik, selvom man har haft den gennem 38 år og har arbejdet i tøjbranchen i over 50 år, lyder det fra indehaverparret Lone & Jens Røschmann.

Parret købte butikken i Farsø efter C.M. Lundsgaard i 1980.

Kunder, efterspørgsel og prisniveau har ændret sig meget gennem den tid vi har haft butik. Men vi har hele tiden holdt på, at det skal være et bredt og dybt udvalg tilpasset vore lokale kunder, sammen med en udstrakt service, der omfatter god rådgivning og en skrædderordning i huset, der skal være kendetegnende for vores butik, siger Jens Røschmann.

I de næste dage glæder de lokale tøjeksperter sig til at tage imod de mange kunder, der kan gøre en ekstra god handel i anledning af fødselsdagen.   

e-max.it: your social media marketing partner