Oktoberfest midt i Farsø

FARSØ: Indrømmet – Farsø er ikke München, men man har da lov at låne noget af stemningen fra den legendariske Oktoberfest og bringe den ind midt i Farsø.

Det er Farsø Handelsstandsforening der på fredag lader oktoberfesten rykke ind i Farsøs butikker og på gangene i Farsø Rådhuscenter, hvor der dækkes op til festen.   

I butikkerne vil man finde butikspersonale iklædt de kendte Heidi og Heinz kostumer med tyrolerhat. De vil alle opfordre til en god handel, der sågar fredag aften er udvidet med tre timer til kl. 21.00.

På centertorvet vil der desuden være indrettet borde og bænke, hvor man ved ternede duge kan slå sig ned med fadøl og komme i den rette stemning til tyrolermusik fra DJ Peter efter at de gode handler i butikkerne er gjort.      

Læs mere om oktoberfesten i den særlige avis som følger med Farsø Avis på onsdag.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: