Nyt bestillingskoncept er en succes

FARSØ: Siden Outline Vinduer i Farsø i januar 2018 lancerede det nye bestillingskoncept Outline 24/7, er det gået stærkt, og den ene trælast efter den anden har taget konceptet til sig.

I dag benytter intet mindre end to ud af tre trælaster sig af den digitale platform, der ikke alene gør det muligt at beregne prisen på nye døre og vinduer med det samme, men også bestille dem døgnet rundt. 

Outline Vinduer har flere gange flyttet grænserne for leveringshastighed og tilgængelig i branchen, hvor fire dages lynlevering kan nævnes blandt de største tiltag. Som det nyeste skud på stammen lancerede vinduesprocenten i begyndelsen af året et helt nyt bestillingskoncept, hvor trælaster og byggemarkeder via en digital platform kan beregne nettopriser på døre og vinduer og ikke mindst sætte en bestilling direkte i ordre med det samme. 

Det har nu otte måneder efter lanceringen vist sig at være gået over al forventning. En ny opgørelse viser nemlig, at intet mindre end to ud af tre trælaster i dag benytter sig af konceptet:

– Det er helt overvældende så positiv en modtagelse, konceptet har fået fra trælasterne og byggemarkederne. To ud af tre bruger det allerede, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, fortæller Outline Vinduers salgschef, Claus Petersen Koch.

Med Outline 24/7 har Outline således tilpasset sig markedet og ikke mindst forhandlernes behov ved at sikre endnu hurtigere ordreekspedition, da vinduer og døre nu kan bestilles døgnet rundt. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: