FARSØ: Farsø Rotary Klub har – som traditionen byder sig, netop skiftet præsident.

Afgående præsident Peter Lindgaard Nielsen har givet kæden og præsidentembedet videre til Brian Otte Samuelsen, der skal være præsident for klubben i det nye Rotary år, der løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019. 

Farsø Rotary Klub holder møde på Hotel Farsø hver mandag. Klubben er en del af en verdensomspændende organisation, hvor der arbejdes for kammeratskab og venskab på tværs af kultur, religion og race, der kan medvirke til at forebygge konflikter og sygdomme i verdens udsatte områder. Farsø Rotary Klub har i alt 30 medlemmer, der er bosat i lokalområdet. 

Farsø Rotary Klub ligger traditionelt meget energi i ungdomsudveksling, hvor klubben igennem årene har taget imod rigtig mange udviklingsstudenter fra hele Verden, der har fået et ophold i Farsø på ca. 12 måneder, ligesom den også har sendt flere unge mennesker fra Farsø afsted på et udvekslingsophold i udlandet.

 

e-max.it: your social media marketing partner