FARSØ: Også den 5. Hot Sommer aften blev tilsmilet af meget flot sommervejr og masser af besøgende.

Dermed sluttede Farsø Handelsstandsforenings populære sommeraktivitet, der i år virkelig kom til at leve op til sit navn, af med manér.   

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
DSC6808
DSC6824
DSC6829
DSC6840
DSC6850
DSC6858
DSC6864
DSC6880

Ved aftenens start trillede en lang kortege af veterantraktorer – 86 stk. for at være hel præcis ind i midtbyen for at tage opstilling. Veterantraktorgruppen Vesthimmerlands medlemmer som stod bag bakkede de velholdte køretøjer sirligt på plads, så der kunne ses traktor så langt øjet rakte. 

Traktorerne var ubetinget aftenens omdrejningspunkt. Ud over at blive vist frem, kørte to korteger med traktor og vogn i pendulfart hele aftenen igennem. Midt på aftenen blev der også linet op til Veterantraktorringridning i midtbyen. Her stillede mange op til kampen om ringen på deres traktorer, heriblandt flere kvindelige traktorførere.  

Et par gange i løbet af aftenen ilede folk også til den anden ende af aktivitetspladsen, hvor en stor moderne traktorpuller gassede op.  

Ellers var det aften hvor rigtig mange benyttede sig af at spise sin aftensmad i Farsø. Derfor var der en overgang også lang kø til maden på såvel Store Torv som på Centertorvet, men alle fik stillet sulten og nød en ekstra øl midt i stemningen. 

For Store Torv bød også torveboder fra butikkerne, lokalhistorisk udstilling om Farsøs tre traktorforhandlere, folkedans fra Ulbjerg Folkedanserne og 7 af Hessels laug. Ud over en god snak bød laugene også på lidt mundgodt i form af snaps, øl og småkager samtidig med at der blev gjort reklame for kommende weekends arrangement på Hessel med høst.          

 

e-max.it: your social media marketing partner