HVALPSUND: 1x jazz, 1x irsk og 1x country. Sådan lyder repertoiret de kommende tre torsdage for dette års sommermusik på Hvalpsund Færgekro, der traditionen tro finder sted i telt på Havnepladsen overfor kroen.

Sommermusik

Efter over 20 år med udelukkende Sommer-jazz på repertoiret, har Hvalpsund Færgekro de seneste to år forsøgt sig med et genreskifte. Det er sket med så stor succes at de tre torsdage nu går under sommermusik.  

 

Dermed vil der være musik for alle og for enhver musiksmag, og dermed håber kromand Peder Holm Pedersen, at mange vil gæste alle tre arrangementer som musikalsk afveksling.       


Jazz når det er bedst

I morgen aften lægges der ud med jazz’en og her er det en gammel kending fra Sommerjazz i Hvalpsund, der går på scenen, nemlig Paul Harrison Band. Den powerfulde Poul Harrison dannede sit band i 1999 og har siden opnået en fantastisk popularitet. Som altid, finder man en meget entusiastisk Harrison på klarinet og sax, som den toneangivende og dynamiske frontfigur. Poul Harrison bevæger sig sikkert i jazzens traditionelle klassiske repertoire, men spreder også sine toner i andre stilarter som ragtime, dixieland, revival, swing etc.  

 

Næste torsdag følger så countryaftenen med Country Cash og den 2. august den irske af med McGuiness.  

 

Musikhygge
Fælles for alle tre musik torsdage er at der kan danses til de øreklingende rytmer, hvis man vil. Ud over at kunne slukke tørsten serveres der også menu i teltet først på aftenen mod forudbestilling.    

 

Se annoncen for sommermusik i Hvalpsund her 

 

 

  

 

e-max.it: your social media marketing partner