Lions kvinder overrækker Thit pris for 10. gang

FARSØ: Sidste år var det Inger-Lise Jæger, som blev modtager af Thit prisen

med begrundelsen:En handlekraftig, energisk, venlig og imødekommende kvinde, der siden 2012 har været en engageret formand for Støtteforeningen ved Johannes V. Jensen Museet. Helt i Thits ånd er hun ikke bange for at træde op på de skrå brædder for at formidle Himmerlands historier og er heller ikke bleg for at påtage sig mere lavpraktiske opgaver i hverdagen på museet. 

Og det er netop derfor Thit prisen er stiftet, for netop at hædre kvinder eller kvindegrupper, der har gjort en forskel med lokale projekter, og med kvindelig stædighed har holdt fast.  

I morgen aften vil Lions Club – Thit Jensen for 10. gang overrække prisen til en driftig kvinde(r), som har gjort noget særligt for lokalområdet. 

Overrækkelsen sker på Store Torv i forbindelse med Lions arrangementet ”9 retters menu gennem Farsø”. Efter at deltagerne har smagt på Farsø, langs en kulinarisk rute gennem Farsø, vil der være overrækkelse af Thit prisen, som en festlig afslutning på arrangementet.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: