ULLITS: En af de centrale bygninger i Gl. Ullits er præstegården.

En forordning fra Chr. 4. i 1574 sikrede, at der til en præstegård skulle være så stort et jordtillæg, at præstestandens økonomiske grundlag fremover ville være sikret.

Præstegården fungerede desuden som forsamlingssted for borgerne, og det var også stedet hvorfra oplysninger og nyheder kunne formidles.

I Gl. Ullits havde præsterne ry for at være dygtige landmænd. At være en dygtig landmand havde ikke bare det formål at skaffe præsten mad på bordet. Duelige landmandskundskaber gav ham samtidig den sociale anseelse i lokalsamfundet, der skulle til, for at de åndelige betragtninger lettere blev accepteret og optaget af sognebørnene.

Kilderne fortæller at præsten i Gl. Ullits i 1688 selv drev præstegården med hjælp fra en avlskarl, en kusk og en røgter. Pastor Gregersen var i 1880-84 den sidste præst, som drev gården. Præstegården lå midt i byen og havde matrikelnummer 1. Gården bestod indtil 1920 af fire længer, hvoraf hovedhuset menes at være opført i 1700-tallet. Den nuværende præstegård blev opført i 1918 vest for den oprindelige præstegård.

Præstegårdene og deres historie
I aften er der et arrangement i Sognegården i Ullits om præstegårdene og deres historie og betydning som lokale ”kulturinstitutioner” gennem tiderne.   

Vore præstegårde er en overset kulturskat. Disse præstegårde med deres store smukke haver udgør sammen med landsbykirkerne og kirkegårdene nogle af landets mest værdifulde kulturmiljøer.  

Desværre er præstegårdene rundtom i landet ofte truede af nedrivninger eller frasalg. Det er kulturmiljøer der fortjener at blive værnet om.

Torben Lindegaard Jensen, der er medlem af bestyrelsen i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vil fortælle om denne præstegårdskultur og visen en række fotos af nogle af de smukkeste og mest interessante præstegårde.

 

e-max.it: your social media marketing partner