Bagagerumssalget starter på lørdag

FARSØ: Selvom vi kun har midten af maj, så kan de gode handler med brugte sager ikke længere holdes tilbage. Derfor starter Farsøs populære bagagerumssalg allerede nu på lørdag.

Sæsonen for bagagerumssalget er nemlig efter ønske fra de private sælgere blevet udvidet med i alt 4 uger, nemlig 2 lørdage i maj og 2 lørdage i september.   

-Vi har godt gang i salget, og derfor glæder det os at Farsø Handelsstandsforening – der er arrangør, er med på at udvide sæsonen, siger Simoni Rask, som er en af de trofaste sælgere på bagagerumssalget.  
 

Simoni Rask har derfor også i år fået opgaven med at være pladsbestyrer.  
 

-En opgave som ikke kræver det store, for vi kender bagagerumsarealet og hvilke regler der gælder, siger Simoni Rask.  
 

Bagagerumssalget er for private der har ting og sager liggende på lofter, i garager og kældre m.v., og som er ting og sager de egentlig gerne vil af med. Bagagerumssalget etableres ligesom de foregående år på p-pladsen foran Farsø Rådhus og finder altså sted hver lørdag fra kl. 9.00 til 14.00.  Her kan man fylde bagagerummet, slå klappen op og så ellers få gang i salget. Man kan selvfølgelig også vælge bare at dukke op uden varer, og se om der skulle være noget man er interesseret i at købe.
 

Der har været op til 75 bagagerumssælgere på nogle af lørdagene med bagagerumssalget og mange hundrede mennesker er kommet forbi for at gøre en god handel.  
 

På lørdag, hvor der er sæsonstart, bydes de private sælgere særligt velkomne med rundstykker – og så er man i gang!.  

Se annoncen for bagagerumssalget her    

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: