GATTEN: St. Bededag byder Galleri Himmerland igen besøgende velkommen til en ny særudstilling med 2 anerkendte kunstnere – ”Happy by Nature” med Louise Thygesen og ”Lys og liv” med Liv Leivsdottir Ejdesgaard.

Begge kunstnere vil være at træffe i galleriet St. Bededag. Fælles for de to kunstnere er, at naturen er inspirationskilde for det farverige, lyse og kunstneriske udtryk i deres værker. 

Louise Thygesen har malet og tegnet siden hun var barn. Som ung gik hun på Randers Kunstskole, senere klubpædagog og sløjdlærer, hvilket indikerer at kunstneriske fag altid har været en levevej og livsstil. Louise Thygesen lever i dag som fuldtidskunstner. 

Hun har deltaget på flere censurerede udstillinger bl.a. i Hillerød. Louise Thygesen har adskillige udstillinger bag sig på anerkendte gallerier i Danmark og Tyskland. 

Louise Thygelsen ´s malerier er fra hjertet, nogle rolige og naturalistiske, andre er mere abstrakte. Et fælles afsæt er dog altid naturen. Der kan være detaljer fra naturen, eller hele landskaber. Stemningen er vigtig, og der er altid en historie bag malerierne og glæden ved livet er et bærende element.

Naturen er for Louise en evig og kærlig inspirationskilde hvor der fokuseres på lyset og kontraster. Der skal være grobund for fantasi og eventyr i hendes malerier. 

Liv Leivsdottir Ejdesgaard er født og opvokset på Færøerne, men flyttede til Danmark i 1987. Liv Ejdesgaard må betragtes som den anden generation af færøske malere, men for yderligere at udbygge de naturlige kunstneriske gener har hun gemmen gået semestre på kunstskolen i Esbjerg og kunsthøjskolen i Holbæk. 

Inspirationen henter hun fra naturen, lyset, farverne og ikke mindst i hendes følelser, som stadig suger kraft fra hendes Færøske ophav. Hendes malerier udstråler poesi, malerglæde og en kærlighed til sit motiv, det Færøske landskab. Med sikker farveholdning, og sans for kompositioner viser hendes arbejde forståelse for sin metier.  

Liv har opnået deltagelse i adskillige censurerede udstillinger i Danmark og Bologna (Italien) ligesom hun udstiller på store anerkendte gallerier i Danmark og på Færøerne. 

Samtidig vil gæsterne St. Bededag se en ny udstilling fra galleriets øvrige 25 kunstnere - som erstatning for de mange værker der bl.a. i forbindelse med Påsken har fundet nye hjem.


 

e-max.it: your social media marketing partner