VESTHIMMERLAND: Med til Påsken hører påskeudstillinger hos egens kunstnere, gallerier og andre udstillingssteder. 

En del af disse udstillinger har fernisering allerede denne weekend, mens de øvrige venter til Skærtorsdag.

Galleri Himmerland – Gatten
Galleri Himmerland åbner for sin 10. sæson på lørdag, Det sker med udstillingen Reunion med kunstnerne Hanne Støvring, Henrik Dencker og Sonny Schneider. 

Læs mere om udstillingen HER.  Åbningstalen holdes i øvrigt af tidligere borgmester Knud Kristensen 

 

Galleri Alstrup – Alstrup

Palmesøndag har Galleri Alstrup, som i år tager fat på sin 23. sæson, fernisering på sin påskeudstilling med titlen ”Udsigten fra mit vindue, Nye horisonter"  
 

Udstillingen består af nye akvareller af akvarellisten Hartvig Stenholdt Hansen. Hartvig Stenholdt Hansen har udstillet i galleriet flere gange med skulpturer og akvareller, både som deltager i gruppeudstillinger og med enkelte separatudstillinger.
 

Hartvigs Stenholdt Hansen er en mester i akvarel. Han har malet i et halvt århundrede og fra utallige steder i verden... Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Chile og fra vandreture i landskaberne overalt i Danmark.
 

Nu er han en ældre herre, som har lagt rejselivet på hylden, men farverne og penslerne har han stadig et fast og sikkert greb om.
 

Og inspirationen kan hentes fra mange sider og vinkler som titlen antyder.
 

Hartvig Stenholdt Hansen maler til tider med brede pensler og kraftige strøg, dynamisk og ekspressivt. Andre er stille og vegetative med laveringer som får blikket til at hvile i den tyste enkelthed.
 

Et enkelt værk skal fremhæves, albummet "Orange Oublie´" den glemte orange, et indbundet bogværk indeholdende 36 originale minimalistiske akvareller.
 

Hartvig Stenholdt Hansen vil være til stede ved ferniseringen.
 

Klubhuset – Farsø

Traditionen tro er det også Palmesøndag, at Torsdagsklubben i Klubhuset på Dr. Ingridsvej i Farsø har fernisering på vinterens arbejder, der tæller træarbejder og glaskunst. 

 

SE ANNONCERNE FOR UDSTILLINGERNE HER

Af andre populære påskeudstillinger er der Vesthimmerlands Kunstforenings påskeudstilling på Vitskøl Kloster, Galleri Gjessing i Næsby og Galleri 14 i Farsø, som først åbner og har fernisering skærtorsdag. 

 

e-max.it: your social media marketing partner