GATTEN: Galleri Himmerland starter den 10. sæson i Gatten med nye ejere; Carina Österman og Hans Jørgen Pedersen.

De fortsætter den succesfulde galleridrift som Hanne og Svend Bendtsen har formået at skabe i de forgangne år og med opbygningen af galleriet. 

LÆS PORTRÆTTET OM DE NYE EJERE HER

Fortsætter den succesfulde galleridrift
Carina Österman og Hans Jørgen Pedersen ønsker således fortsat at gæsterne oplever kvalitet og mangfoldighed ud i kunsten. Ønsket om at opleve og få mange exceptionelle indtryk fra de kreative og udsøgte udstillede værker i de smukke omgivelser i Gatten.

Det er derfor ikke nødvendigt at tage til København, New York eller Berlin for at opleve god kunst, man kan ved besøg i Gatten opleve fantastiske internationale kendte kunstnere som Hanne Støvring, Henrik Dencker og Sonny Schneider.

Reunion i Gatten
Netop disse tre kunstnere er det lykkedes galleriet at lave en REUNION med i dag lørdag til åbningsferniseringen, hvor også tidligere borgmester Knud Kristensen byder velkommen.

SE ANNONCEN FOR UDSTILLINGEN HER

Hanne Støvring, tidligere Aars pige, med en baggrund som kunsthistoriker, der har tilbragt de seneste år i New York, hvor hun for Statens Museum for Kunst har opbygget en fundraising organisation og formidlet kendskabet til skandinavisk kunst med stor succes. Samtidig har Hanne Støvring haft adskillige udstillinger med sin egen kunst - ikke bare i New York – også i Los Angeles, Californien, i Iowa og i New Jersey. Hun har alle steder høstet stor anerkendelse og hendes malerier findes i private samlinger i store dele af verden.

Henrik Dencker opvokset i Aalborg, slog for alvor igennem som udøvende kunstner for ca 10 år siden. Åbnede eget galleri i Berlin i 2013 sammen med Sonny Schneider. Henrik Dencker oplever for tiden voksende interesse for hans ikoniske og minimalistiske univers fra amerikanske kunstsamlere. Ligesom han har skabt store offentlige installationer, bl.a. til metroselskabet i København. Henrik Dencker viser nyeste pop-art værker i større formater.

Sonny Schneider med en opvækst i Næstved og en tilknytning til grafisk værksted har udgangspunktet altid været tegning og grafik samt malerier hvor den karakteristiske groteske mandefigur ofte er det gennemgående tema. Han har igennem de seneste 7 år drevet galleri med kollegaen Henrik Dencker i både København og Berlin.

På åbningsudstillingen viser Sonny Schneider nye værker hvor figuren gengives med stor kærlighed til det groteske, det deforme, og ofte absurde. For tiden deltager Sonny Schneider i en vandreudstilling i Nordamerika og høster
anerkendelse bl.a. i det internationale kunstmagasin Articulture.

Donerer kunst
For at markere ejerskiftet og galleriets 10. sæson, har de 3 kunstnere helt ekstraordinært valgt at donere kunst til velgørenhed. Det er blevet besluttet at tildele overskuddet fra salget til børn fra julemærkehjemmet d.v.s. i det her tilfælde julemærkehjemmet i Hobro.

Kunstværkerne består af et antal bemalede borde, som Hanne Støvring, Henrik Dencker og Sonny Schneider personligt har udsmykket. Der vil således være mulighed for, at erhverve sig et unikt kunstværk, og samtidig støtte et godt formål.

Som et kuriosum har Henrik Dencker tilbage i 1987 udført det grønlandske julemærke, der blev offentliggjort i Landstingssalen i Folketinget med åbningstale ved Folketingets formand og hovedtale ved daværende statsminister Poul Schlüter.


Dette maleri ”Gagarin” af Henrik Decker er en del af forårsudstillingen på Galleri Himmerland.  

 

 

e-max.it: your social media marketing partner