Kulturen rykkede ud – FOTOS

VESTHIMMERLAND: 1. udgaven af Vesthimmerlands Kulturuge under titlen  ”Aha! – når kulturen rykker ud” med over 50 arrangementer er veloverstået, og meget tyder på en gentagelse i 2019.

Allerede ved åbningsarrangementet, som fandt sted på Erhvervsskolerne i Aars med optræden af Aalborg Symfoniorkester, lød der store roser fra Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen(V) til Kulturudvalget og kulturforvaltningen for at tage initiativ til Kulturugen og drage Erhverv Væksthimmerland ind i det.   

-Især det med at skabe kultur i andre omgivelser i samarbejde med erhvervslivet.  Det viser, at vi godt tør noget der er helt anderledes.  

Alle vi Vesthimmerlændinge er kulturbærere og brugere, men der kan være en forskellighed i hvordan vi bruger kulturen.  

Jeg håber, vi har startet en tradition, der vil vare ved i mange år, men først og fremmest håber jeg at I vil benytte jer af de mange tilbud her i uge 10, lød det fra Per Bach Laursen.   

Og det var der. Under temaet ”fællesskab” blev der b.la. budt på debatter, fortællinger, musik, film og udstillinger rundt i hele kommunen, skabt i samarbejde mellem flere forskellige aktører på helt nye ”scener”

 

I Farsø området var der bl.a. koncert med ”The Florines” i Farsø Rådhuscenter, hvis forsanger stammer fra Aalestrup.


I Galleri 14 – som omtalt andetsteds blev der malet fælleskunst og fernisering på en ny kunstudstilling med deltagelse af lokale kunstnere. Folkevirke Vesthimmerland inviterede til kunstdebat på Farsø Bibliotek.     

Folkevirke havde med kunstdebatten bevæget sig ind på et helt nyt område. Selvom foreningen normalvis med sine foredrag leder op til debat, så var debatten denne gang hele omdrejningspunktet. 3 udøvende kunstnere, en kurator og en ”beskuer” sad i panelet for at diskutere kunst i det offentlige rum.  

Og som forventet kunne man ikke drage en konklusion på hvad kunst er, hvad kunst kan og hvad kunst skal. Og det er sikkert hele kunsten, at vi alle skal have et forskelligt forhold til kunsten – og kulturen, og det var uge 10 med sit alsidige program et godt eksempel på.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: